Gratis jubilæumskoncert i Skuldelev

Gratis jubilæumskoncert i Skuldelev

SKULDELEV: Den 11. juni var det 25 år siden, at Skuldelev-Selsø Multikulturforening blev stiftet af lokale borgere, som ønskede en idrætshal i byen, til glæde for både børn og voksne.

Hallen blev en realitet den 17. september 2004, hvor den blev indviet. Siden har Multikulturforeningen arbejdet med kulturelle arrangementer, donationer til lokale aktiviteter, koncerter, bankospil, loppemarked og mange andre ting. Samt bekostet service, køkkenudstyr og meget andet i hallen.

I anledning af jubilæet inviterer foreningen til en gratis koncert i gymnastiksalen på Skuldelev Skole søndag den 4. september med underholdning af Bjørnetjenesten.

Det er glad børnemusik med mange gode fortællinger, hvor børnene rives med, og der lægges op til fællessang. Det er for alle børn og arrangørerne opfordrer til ,at der følger en voksen med.

Bjørnetjenesten skaber musikalske tidsrejser ind i sprogets magiske verden. Sangene handler om blandt andet mobning, om at positive ord smitter og om fantasifulde narrestreger.

Musikken er et miks af folkemusik og elektronisk fikumdik. Bjørnetjenestenbestår af sanger og sang-
skriver Betina Følleslev), troubadour, folkemusiker og sangskriver Søren Korshøj (på violin, guitar og sang), jazz- og beatmusiker samt komponist Mikael Fleron (på saxofon, human beatbox, mundbas og percussion).

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »