Grafisk kunstner skaber plakat til NATUR´ligvis

Grafisk kunstner skaber plakat til NATUR´ligvis

JÆGERSPRIS: I forbindelse med Rejsestaldens klima-, miljø- og naturfestival NATUR´ligvis 11. – 17. maj har kunstneren Signe Bagger udformet en smuk kunstplakat, der kan købes i Rejsestalden frem til 17. maj. 

Den koster 200 kroner, og kunstneren har bestemt, at 100 kroner heraf går til Dansk Naturfredningsforenings arbejde for at passe på og skabe de bedste forhold for den danske natur.

Signe Bagger fortæller, at plakatens motiv forholder sig til, at alting vokser og gror som følge af en forbundethed mellem naturens enkelte elementer: 

– Ud af en næringsrig jord tilført vand og sol spirer og gror både føde og hjem til adskillige insekter og dyr sæson efter sæson. Det er i de små og store samspil i naturen, at liv opstår. Og selv efter livet er samspillet stadig i gang. 

Signe Bagger er nyuddannet grafisk designer fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole. 

Andre artikler fra denne uge

Sagafjord strandet

GERSHØJ: Natten til fredag 13. marts forsøgte man at sejle Restaurantskibet M/S Sagafjord ned gennem Roskilde Fjord efter et værftsbesøg

Læs mere »