Godt på vej til uddannelse

Godt på vej til uddannelse
Emil med sin far og uddannelsesvejleder Torben Florin. Foto: Frederikssund Kommune

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Hvad kan vi gøre for at få flest mulige af de unge til at starte på en ungdomsuddannelse og gennemføre den?

Det er omdrejningspunktet for arbejdet i UU Frederikssund. Derfor informerer UU Frederikssund bredt om uddannelse til både elever og forældre i Frederikssund Kommune.

I uge 43 inviterede UU Frederikssund og Campus Frederikssund til uddannelsesaften over to dage på Campus Frederikssund, hvor mere end 500 elever og forældre i 8. – 10. klasse deltog hver aften.

Her kom studerende og oplægsholdere fra både erhvervsuddannelser, gymnasiale uddannelser, FGU og 10. klasse for at fortælle om de forskellige uddannelsesmuligheder og ungdomslivet på skolerne.

Forældrene er vigtige medspillere
Erfaringen viser, at det er vigtigt at inddrage forældrene i hele processen omkring refleksion og valg af ungdomsuddannelse, så de er med til at ”udfordre” eleverne på valget.

Professor i uddannelsesvejledning, Rie Thomsen, opfordrer forældrene til at være åbne, nysgerrige, støttende og konkrete samt deltagende i hele processen.

Det kan de for eksempel være ved at tage med eleverne ud at besøge ungdomsuddannelserne og ved at deltage i åbent hus-arrangementer og uddannelsesaftener.

På Youtube kan man høre Rie Thomsens vedkommende og praksisnære råd til forældre. Og på uu.frederikssund.dk kan man se flere videoer om unge og valg af ungdomsuddannelse.

Mange muligheder for de unge
En af de unge, der besøgte uddannelsesaftener var Emil fra Jægerspris Skole,der sammen med sin far var inde og høre om STX og HHX.

Emil skal på idrætsefterskole i 10. klasse og vælger muligvis HHX efterfølgende, da han er glad for matematik, regnskab og innovation.

Emil fortalte, at det havde været fedt at høre om de forskellige muligheder.

Fakta
For at hjælpe elever og forældre til at blive klar til at vælge ungdomsuddannelse, tilbyder UU Frederikssund:

Kollektiv og individuel vejledning for elever i 7-10. klasse.

Introduktionskurser og Brobygningskurser, hvor eleverne kan prøve at være elev på en ungdomsuddannelse.

Erhvervspraktik og virksomhedsbesøg i samarbejde med Frederikssund Erhverv.

Årlig uddannelsesaften, hvor elever og forældre kan møde studerende fra både erhvervsuddannelser og gymnasiale uddannelser.

Forældremøder og andre forældresamarbejder, der hjælper forældrene til at blive gode medspillere for deres børn i uddannelsesvalget.

Andre artikler fra denne uge

Nej tak DSB


Af Niels Martin Viuff Gruppeformand Det Konservative Folkeparti DSB har planer om at opføre nye togværksteder, og en af de

Læs mere »