Giv en ged til Hornsherred

Giv en ged til Hornsherred

Af Randi Brun Petersen

Jungehøj 59

Kyndby Huse, Jægerspris

Måske er det bare en følelse og måske har det slet ikke gang på jord, men hvis ikke man spørger, får man ikke svar.

Når jeg kigger rundt i vores kommune, ser jeg at der i årenes løb er blevet og bliver investeret/anlagt en hel del på østsiden af fjorden, alt sammen i den ånd at tiltrække nye skatteborgere.

Jeg føler mig fristet til at nævne, at der indenfor en radius af 8 km på østsiden ligger 2 svømmehaller og snart et havnebad.

Men hvordan ser det ud på vestsiden af fjorden, hvad gør kommunen her for at beholde de skatteborgere, der allerede har bosat sig og ikke mindst tiltrække nye?

Ja, bevares har vi fået en bro, så vi har nemmere adgang til alt det gode på den anden side, men mig bekendt er broen ikke ensrettet og der er lige langt i begge retninger.

Nu står det så også skrevet sort på hvidt, at det er en mulighed at spare Fjordlandskolen afdeling Dalby væk, – hvordan skal vi så tiltrække nye borgere?

Jeg sidder tilbage med en følelse af undergravende virksomhed og at kommunen ønsker at lukke Hornsherred.

Ud over dette ”budgetinitiativ” er der mange andre punkter i budgettet, som vil have negativ betydning på at være bosat og pendler i Hornsherred, lukning af færge, mindre åbningstid i vores institutioner, dårligere klubtilbud osv. og jeg ser ingen investeringer i Hornsherred.

Ud over spørgsmålet om, hvad vores byråd gør for at gøre det attraktivt at bo i Hornsherred, vil jeg gerne vide, hvordan der procentvis (naturligvis i forhold til befolkningsantal) bliver investeret rundt om i vores kommune, da jeg står tilbage med en følelse af en ret uligevægtig fordelingsnøgle mellem øst og vest i vores kommune?

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »