Frederikssund sygehus ”vender tilbage”

Frederikssund sygehus ”vender tilbage”

LÆSERBREV

Af Susanne Bettina Jørgensen
Byrådsmedlem (A)
Ventevej 6, Skibby

Det er meget glædeligt, at læse om planerne med at genåbne flere patientafsnit på Frederikssund Sygehus.

Det giver rigtig god mening, at sikre en kortere afstand og hurtigere hjælp, når man har brug for det.

En opgradering af Akutmodtagelsen kan jeg også kun hilse velkommen.

Det er vigtigt, at vores sundhedsvæsen er gearet til at håndtere den demografiske udvikling med flere ældre og flere borgere med kroniske sygdomme.

Et kommende nyt supersygehus i Hillerød bliver afhængigt af de to sundhedshuse/nærhospitaler i henholdsvis Helsingør og i Frederikssund.

Både fordi opgaverne er mange, men også fordi, borgerne skal kunne komme hurtigt og nemt til hjælpen.

Det bliver meget interessant at følge udviklingen af samarbejdet mellem Regionen og Frederikssund kommune i forhold til brug af Frederikssund Sygehus.

Jeg tror ikke, Frederikssund kommune vil komme til at fylde ret meget på stedet, men rehabilitering, genoptræning, sundhedspleje og sygeplejeklinik er helt sikkert nogle af de oplagte områder, vi godt kan etablere og udvikle på i et samarbejde. Og vi er godt i gang.

For eksempel skal rehabiliteringsafdelingen nu flyttes ned i stueplan, og næste skridt bliver, at udvikle og meget gerne udvide afdelingen, så der kommer flere pladser og især flere enestuer.

Kommunen skal ikke for enhver pris flytte aktiviteterne ind på sygehuset.

Når vi flytter noget, må en af betingelserne være, at det skal give borgerne en højere kvalitet i pleje og behandling, og at tilgængeligheden og afstanden ikke forringes.

Læserbreve

Andre artikler fra denne uge

Tak Anja!


Inge Messerschmidt, gruppeformand Dansk Folkeparti (O) På byrådsmøde i spørgetimen talte Anja Bisp Pedersen om gensidig loyalitet. En super vigtig

Læs mere »