Frederikssund på finansloven

Frederikssund på finansloven

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Der står Frederikssund flere steder i finansloven for 2019, som regeringen og Dansk Folkeparti kunne præsentere fre-dag. Der er gode nyheder for borgere og virksomheder, der har ventet på nyt om Frederikssundmotorvejen, fortæller den lokale Venstrepolitiker Hans Andersen.

– Finanslovsparterne er enige om at opdatere den ti år gamle VVM-undersøgelse af Frederikssundmotorvejen. Jeg er utrolig glad for, at det er lykkedes at kæmpe Frederikssundmotorvejen på finansloven. For det her er et stort skridt mod færdiggørelsen af Frederikssundmotorvejen – nu lægger vi helt fremme i forhold til at få del i de trafikmilliarder, som regeringen og Dansk Folkeparti skal forhandle uddelingen af på den anden side af nytåret.

Hans Andersen understreger, at man bestemt ikke skal være skuffet, hvis man havde håbet på en pose penge til at påbegynde motorvejsprojektet: 

– Det her et første skridt, og vi er meget tæt på at være i mål nu. Det tør jeg godt at sige. Jeg synes, der er rigtig god grund til at være glad, hvis man håber på motorvej hele vejen til Frederikssund.

Pendlerfradrag
Derudover er det en realitet, at den ventede skatterabat til pendlere på den kommende Kronprinsesse Ma-rys Bro er med i regnestykket for statens budget.

Hans Andersen har tidligere fortalt, at han har været i dialog med både transportministeren og skatteministeren for at sikre et økonomisk plaster til pendlerne.

– Et stort flertal på Christiansborg holder fast i brugerbetalingen, så det har været vigtigt for mig at kæmpe en skatterabat hjem. Det er et lille plaster, men jeg er glad for, at det lykkedes, lyder det fra Hans Andersen.

Nationalparken Nordsjælland har fået en ekstra million i budgettet. Endelig er regeringen og Dansk Folkeparti enige om at afsætte 500.000 kroner årligt til udkantsgymnasier i perioden 2019-2022. 

– Frederikssund Gymnasium er en af de gymnasier, der kan se frem til flere penge i budgettet til at sikre kvalitet i undervisningen. Det er gode nyheder for vores unge mennesker. Alt i alt synes jeg, at alle os i og omkring Frederikssund kan glæde os over finansloven, mener Hans Andersen.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »