Frederikssund Kommune får sine egne Natureventyr

Frederikssund Kommune får sine egne Natureventyr

[vc_row][vc_column][vc_column_text]FREDERIKSSUND KOMMUNE: Med appen “Natureventyr” kommer man ud på en til to kilometer, hvor man via gps-koordinator og fysiske indikatorer guides gennem et eventyr på seks til otte kapitler. Historierne er målrettet til de tre- til ni-årige, og der er skruet op for fantasi, historiske fakta og bevægelse.

I Frederikssund Kommune har gruppen bag Natur-
eventyr udviklet de tre eventyr i samarbejde med de tre spejdergrupper Ræven i Skibby, Svaneungerne i Frederikssund og Ejegod i Slangerup samt Selsø Slot, Nationalparken Skjoldungernes Land og Frederikssund Museum Færgegården.

Det er der kommet tre meget forskellige historier ud af.

Ved Selsø Slot kan man jage den tidligere slotsfrue Agathes spøgelseshest sammen med præstesønnen Severin.

På Færgegården i Frederikssund kan I følge i Frida Færgedatters fodspor, når hun møder en mystisk kvinde, hvis barn er blevet fanget af bjergfolket. På ruten kommer I rundt i museets spændende rekonstruktioner af oldtidsscenarier i haven.  

I Lystrup skov kan I tage med Slangerups bysbarn Thomas Kingo på en fantasifuld skovtur, hvor han møder både kæmper, elverfolk og jordtrolde.

Lanceringen
Hvis man vil være blandt de første, der prøver de nye eventyr, kan man deltage i lanceringsarrangementerne den 20. juni. 

Her vil man blive mødt af en spejder ved start- og slutpunktet. De kan både hjælpe med teknikken og sørger også for, at naturoplevelsen får et tvist af spejderliv efter eventyret.

Man kan læse mere om åbningsarrangementerne og tilmeld sig på: frederikssund.dk/natureventyr.  

Fra den 21. juni er eventyrerne frit og kvit tilgængelige. 

Download app’en Natureventyr og se, hvor de forskellige eventyr er placeret. Og så det bare om at komme i gang.

Eventyrerne er for både familier, spejdere, institutioner, SFO, skoler – og hvem der ellers har lyst til at opleve naturen på en eventyrlig måde.

Natureventyrerne i Frederikssund Kommune vil i første omgang være gratis tilgængelige for alle i to år fra lanceringsdagen.

Foto: Steen Westh[/vc_column_text][vc_single_image image=”45687″ img_size=”800×400 pixel” add_caption=”yes”][vc_single_image image=”45688″ img_size=”800×600 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »