Fra konditori til krodrift

Fra konditori til krodrift
Brødrene Martin /th) og Dennis foran Gerlev Kro. Foto: Steen Westh

GERLEV: Kroen er en charmerende bindingsværksejendom, der giver indtryk af at være en Kgl. Privilegeret Kro. Det er imidlertid ikke tilfældet; først fra 1967 har stedet fungeret som kro.

Tidligere har der været café og konditori, og mange lokale borgere beretter om, hvordan stedet inden da fungerede som egnens forsamlingshus og blev brugt ved møder, gymnastik, dans og lignende.

I 1994 købte ægteparret Birgit Zollfranck Andersen og Arne Brighs Sørensen kroen. De har lige siden gjort det fremragende og sammen med Birgits to sønner Martin og Dennis driver de en velrenommeret kro.

Siden overtagelsen i 1994 er der sket omfattende restaureringer af kroen med bygning af to værelsesbygninger med 20 dobbeltværelser lige vest for kroen.

Desuden har Martin og Dennis købt og renoveret den tidligere Femhøj Skole på vejen mellem Lyngerup og Jægerspris, cirka en km fra Gerlev.

Her er der indrettet 21 værelser efter bed and breakfast princippet, ligesom der her er en sal med plads til 120 gæster, der bruges til fester af forskellig art.

Kommende arrangementer

Fredag og lørdag den 20. – 21. og 27. – 28. oktober lokker Gerlev Kro med en fiske- og skaldyrsbuffet med alt godt fra havet, helstegt kalveculotte og sessertbord med kager og frugt.

Mortens aften – fredag den 10. november – serverer kroen koldrøget laks, gammeldags andesteg og til dessert lun æbletærte. Lige fra klokken 12 til klokken 21.

Andre artikler fra denne uge