Foredrag på Lundebjerggård

Foredrag på Lundebjerggård
Rasmus Krath flyver med drone.

FREDERIKSSUND: Lundebjerggård Aktivitetscenter for Seniorer i Frederikssund Kommune, Lundevej 48 inviterer inviterer alle rejseglade og historieinteresserede borgere til et foredrag med drama, skønhed og suset fra verdenshistorien fredag den 20. oktober klokken 13.

Eventyrer Rasmus Krath har rejst tre måneder i Colombia med en splinterny lille drone, som blev sendt i luften utallige gange undervejs på rejsen og har hjembragt film og fotos, der giver et helt nyt perspektiv på det at rejse.

Sammen med solide stillfotos fra Rasmus’ almindelige spejlreflekskamera præsenteres publikum for et nutidigt og ekstremt alsidigt Colombia. Lige fra Stillehavskysten over bjergene i midten af landet, ind i regnskoven og op til det Caribiske Hav og storbyen Cartagena – en af verdens flotteste byer.

Rasmus Krath fortæller Colombias historie – fra den spanske kolonisation og op til nyere tid, hvor den berygtede narkobaron Pablo Escobar terroriserede landet i 1980´erne, indtil hans død i 1993.

Publikum møder Colombias folk, kultur og får Rasmus’ tanker til, hvor det smukke, men stadig til dels borgerkrigsplagede land er på vej hen.

Alt sammen krydret med en masse god musik og tilsat en lang række visuelle effekter på lærredet.

Så det er bare at læne sig tilbage og blive forført af et af klodens mest både betagende og komplekse lande.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »