Fjern flåten med det samme

Fjern flåten med det samme
Flåter spredes med fugle og mus - og de er efterhånden blevet mere udbredt i Danmark.

Sygdomsbærende flåter spreder sig til flere steder i Danmark.

HORNSHERRED: Flåter, der bærer den virus som fører til TBE, har længe været kendt i Danmark. De har været på Bornholm i mere end 50 år. Men de seneste otte år har de spredt sig til andre egne – først og fremmest Nordsjælland.

De sygdomsbærende flåter findes i små afgrænsede områder på størrelse med en håndboldbane. Og smitten kan opstå i et område, forsvinde igen og opstå et andet sted. Derfor er det meget svært at kortlægge præcis, hvor flåterne med TBE-virus befinder sig.

Flåterne bliver spredt over større strækninger med trækfugle fra øst og nord og spredt mere lokalt med mus og rådyr.

Klimaforandringerne spiller også ind, og generelt ser man, at flåterne spreder sig sydpå. I Sverige var de tidligere mest i området omkring Stockholm og skærgården, men de senere år er de blevet udbredt i Skåne. Så hvis du har en ødegård dér, kan du overveje at blive vaccineret.

Begrænset risiko
Selvom sygdommen er alvorlig, og flåterne nu findes flere steder i landet, så maner Peter Henrik Andersen fra Statens Serum Institut til besindighed.
– Du skal være meget uheldig, før du bliver smittet. Det er jo en ”sjælden fugl”, vi taler om, siger han.

I 2025 blev der blot påvist 10 tilfælde af TBE i Danmark. Fire af dem blev smittet i Sverige, mens seks blev smittet herhjemme. Det højeste antal smittede med TBE nogensinde er 28. Det skete i 2023, og også dengang blev en stor del smittet i udlandet.

Derudover er der heldigvis sjældent, at sygdommen udvikler sig på den værst tænkelige måde.

Fjern flåten
TBE er ikke den eneste alvorlige sygdom, som skovflåter kan smitte mennesker med
Borrelia er meget mere almindelig og fører hvert år til flere hundrede tilfælde med alvorlig sygdom, fx lammelser i ansigtet.
Man kan ikke blive vaccineret mod borrelia, men til gengæld overføres smitten ikke lige så hurtigt som TBE-virus
I alle tilfælde gælder samme vigtige råd, hvis du bliver bidt: Fjern flåten så hurtigt som muligt

Kilde: DN

/TS

Andre artikler fra denne uge

Musikalske venner

SÆBY: Søndag 17. maj i Draaby Kirke kl. 15.00 indledes en ny koncertrække med fortrinsvis lokale musikere, hvor organist Thomas

Læs mere »