SKIBBY: Skibby Kino har eftermiddagsforestilling de allerfleste torsdage i året, hvor aftenens film bliver vist for dem, der har tid om dagen og måske ikke har lyst til tage ud om aftenen.
Torsdag 29. oktober er det actionfilmen ”Runner” kl. 13.30. Dertil er der seniorbio første mandag-tirsdag i de fleste måneder. Her kan man se eller gense populære film med 3-4 måneder på bagen. I november er det Hella Joofs ”Nøjsomheden” 2.-3. november kl. 13.30.
Endelig er der babybio en onsdag formiddag først i hver måned. Her vises filmen med dæmpet belysning i salen af hensyn til de babyer, der er med i biografen. Det bliver komedien ”Spa Weekend” 4. november kl. 11.00.








