Familiefisketur til Grønlien Sø

Familiefisketur til Grønlien Sø
I starten af juni inviterede Frederikssund Kommune og Fishing Zealand på hornfisketur i ved Tandstumperne i Roskilde fjord.FOto: Fishing Zealand

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Nu er der en unik mulighed for at komme med ud på en guidet fisketur til Grønlien Sø lørdag d. 22. juli klokken 10 til 13.

Frederikssund Kommune og Fishing Zealand inviterer til arrangementet, der sigter mod at give børn, unge og deres familier en sund og god oplevelse med lystfiskeriet.

Her under søens overflade, lever en række forskellige fiskearter, blandt andet aborrer, karper og skaller, og det er dém, deltagerne skal fiske efter på denne fisketur.

Måske har man aldrig prøvet at fiske tidligere, men det er ingen hindring for at deltage.

I tidsrummet mellem klokken 10 og 13 kan man kigge forbi standwn og låne en fiskestang.

Fishing Zealand medbringer alt nødvendigt fiskegrej, som skal bruges til at lokke søens fisk frem. Og en dygtig instruktør hjælper med at rigge grejet til, agne krogene og lande fangsten.

Man er også velkommen til at medbringe sit eget fiskeudstyr og få et par tips til, hvordan man kan blive en dygtigere lystfisker.

Det er gratis. Er man over 18 år, skal man huske sit fisketegn,.

Da arrangementet foregår nær bredden af søen, vil det være en god ide at medbringe gummistøvler eller andet praktisk fodtøj.

Unge over 13 år kan deltage på egen hånd.

Mødested: overfor Ågade 56, 3600 Frederikssund. Her er også mulighed for parkering.

Tilmelding sker ved at sende en mail til fiskeguide Keld Juul Michaelsen på flyordie@fabulousflyfishing.dk.

Andre artikler fra denne uge