Fækalier og urin

Frederikssund Kommune har meddelt tilladelse til udbringning af komposterede fækalier og stabiliseret urin på en ejendom på Svanholm Skovhavevej.

SVANHOLM: Den 20. november 2020 modtog Frederikssund Kommune en ansøgning om tilladelse til at udbringe komposterede fækalier og stabiliseret urin fra et separationstoilet på Svanholm Skovhavevej 4 i Jægerspris.

Ansøgeren ønsker et komposttoilet på Svanholm Skovhavevej 4. De komposterede fækalier og stabiliseret urin skal udbringes i en 1,5 hektar skovhave.

Der er ansøgt om tilladelse til at udbringe fækalierne efter kompostering uden tilførsel af nye fækalier i 1 år og udbringning af urinen efter lagring og uden tilførsel af frisk urin i minimum 6 måneder.

Der skal udtages repræsentative prøver af både urin og de komposterede fækalier før hver udbringning. Prøveudtagning og analyse skal ske efter metoder, der er anvist af Miljøstyrelsen, og analyseresultaterne skal indsendes til og godkendes af Frederikssund Kommune.

Både Naturmyndigheden, og Grundvandsmyndigheden har fået udkastet til tilladelsen i høring. Herudover har kommunen været i kontakt med Fødevarestyrelsen, Landbrugsstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed, før man har givet tilladelsen.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »