Erindringsbio hjælper borgere med demens

Erindringsbio hjælper borgere med demens

Af Maibritt Møller Nielsen
Byrådsmedlem for
Nye Borgerlige

Danske Filminstitut har lavet en virtuel bio, hvor særligt udvalgte klip viser sig, at have en rigtig god effekt hos demensramte borgere.

Filmklippene er genskabt som hjælpekort, der kan understøtte de pårørende i deres kontakt med de demensramte familiemedlemmer.

Samtidig, kan klippene bruges som et godt redskab for personalet på omsorgscentrene, så de kan lære borgeren bedre at kende.

Omsorgscenteret Peders Have i Frederikssund kommune, har været med til at teste effekten af disse klip.

Det er velkendt at man erindrer bedre ud fra billeder frem fra ord, idet billeder vækker følelser. Derfor kan erindringsbillederne bruges til at tale om fortiden og de minder, der er forbundet med de følelser, der vækkes ved disse filmklip.

Personalet på omsorgscentrene kan koble filmen til TVét i fællesstuen. Nogle af filmklippene er eks.vis fra 1940-1980 og viser arbejde i marken i ”gamle dage”, en sommerdag, dronnings rejser m.m.

Det bringer rigtig gode samtaler med beboerne og der skabes glæde og hyggeligt samvær.

Til en start er der lavet generelle erindringsbio klip, men i fremtiden vil der også være lokalhistoriske klip, så borgerne kan have glæde at filmklip fra deres eget lokalområde.

Det er gratis at se disse klip, så der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser ved at gøre brug af filmklippene.

Nye Borgerlige vil derfor opfordre alle kommunens omsorgscentre og de pårørende til, at gøre brug af denne fantastiske mulighed.

Det vil uden tvivl have stor værdi for den demente borger samt alle de mennesker, der står dem nær, når disse korte glimt af erindringer for en stund, er tilbage.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »