Endelig kan vi indføre madordninger i vores børnehuse

Endelig kan vi indføre madordninger i vores børnehuse

Af Susanne Bettina Jørgensen

Byrådsmedlem A
Ventevej 6

4050 Skibby

Efter flere år med madpakker og et utilfredsstillende tilbud om at kunne indføre madordning i Frederikssund Kommunes børnehuse, er jeg som socialdemokrat og som næstformand i Børn, Familier og Forebyggelse virkelig glad for, at der nu bogstaveligt talt er kommet ”andre boller på suppen”.

Madordningen har været i udbud, og der er fundet en leverandør ”Fru Hansens Kælder”, som har forstand på mad til børn, og som forældrene i ni af kommunens børnehuse stemte ja til, da de havde deres afstemning.

Lovgivningen siger, at der skal være en madordning i børnehusene, såfremt der er flertal blandt forældrene til dette.

Byrådet finder pengene til ombygning af børnehusenes køkkener i takt med, at børnehusene indfører madordninger.

Jeg synes, det er fantastisk godt – det er godt for børnene, og rigtig mange forældre er glade for at slippe for at skulle smøre madpakker, og kan være trygge ved, at børnene får et sundt måltid.

Forebyggelse og tidlig opsporing er helt centralt i vores politiske prioriteringer på børneområdet, og at madordningerne er på vej ind i vores børnehuse er et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Andre artikler fra denne uge

More Here – af Sarah McNulty


Rejsestalden præsenterer en rejse gennem perspektiv, bevægelse og visuel opfattelse. JÆGERSPRIS: Rejsestalden præsenterer en ny, stedsspecifik udstilling af den amerikanske

Læs mere »

Frit løb i foråret


Hjerteforeningen Jægerspris Motionsklub inviterer til det 29. Grevinde Dannerløb søndag 6. april 2025 kl. 10.45. JÆGERSPRIS: Det er med stor

Læs mere »