DM i voltige – akrobatik på hesteryg

0

KIRKE HYLLINGE: Skibby Ride- og Voltigeklub høstede flotte resultater ved DM i voltige, der blev afviklet i Esbjerg.

For børn og juniorer blev det til en guldmedalje til 13-årige Josephine Søndergaard Nielsen individuelt på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører. Josephine blev desuden hædret som året up-coming voltigør af Dansk Ride Forbund, som glæder sig til at følge hendes udvikling.

Sølvmedaljen gik også til SRV, nemlig til 12-årige Ester Møgelvang Søndergaard individuelt på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører.

Og Nanna Heide Mikkelsen fik et flot 6. plads individuelt ligeledes på hesten Tophøjs Geleto Lieto med Hanne Haagen Hansen som longefører.

I seniorklassen tog Anna Damm, som for ganske nylig kom hjem fra VM med en 14. plads, sølvmedaljen individuelt på hesten Gulager Linus med Hanne Haagen Hansen som longefører.

Iben Dines Pedersen var blot et mulehår fra bronzemedaljen og fik 4. pladsen individuelt også på hesten Gulager Linus med Hanne Haagen Hansen som longefører.

Endelig fik SRVs seniorhold Katrine Gregersen, Klara Molin, Maia Klein, Marielle Koen, Iben Dines Pedersen og Jasmin Søndergaard bronzemedaljen på hesten Lorenzo Bedsted og longefører Maria Frimark.

Deltag i debatten
Share.

About Author