Det er altid en fest…

Det er altid en fest…

Hornsherred: “Det er altid en fest med håndværkere fra Hornsherred”.

Sådan lyder Skibby Aktive for Fjordlandets seneste kampagne, der i øjeblikket sidder som et opråb på biler i Hornsherred. Idéen er at støtte erhvervslivet i Hornsherred.

– Med kampagnen vil vi gerne slå et slag for de lokale håndværkere. Og så vil vi også gerne have flere af dem som medlemmer af foreningen, fortæller Peter Schønemann, der er ny formand for erhvervsudvalget under  Skibby Aktive for Fjordlandets, og medejer af Venslev Tømer og Snedker Entrepriser, også kaldet ”Venslev bygger med træ”.  

Mange tiltag
Erhvervsudvalget har haft succes med at prøve sig frem de seneste år. 

Udvalget har præciseret ønsker til udvikling af erhvervsområde Skibby Nord (som behandles i byrådet i denne måned). 

De har været på en fælles messe, hvervet bykunder på Svanholm, udviklet skiltevogne til foreningsbrug, taget initiativ til en aften med Lars Kolind og har tillige involveret sig i udviklingen af den børnebog, der skal gøre Hornsherred attraktiv for besøgende og nye beboere.  

– Mange af Hornsherreds håndværkere kører rundt i hele hovedstadsområdet. Derfor synes vi, det kunne være en sjov måde at gøre opmærksom på håndværkere fra vores område. 

– Det er selvfølgelig et lidt friskt budskab. Men det er også meningen. Nu får vi en bro og dermed bedre infrastruktur. Det kommer til at give mange, nye muligheder. Så det er en fest, understreger Peter Schønemann. 

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »