Der er ledig kapacitet i børnehusene i Hornsherred

Der er ledig kapacitet i børnehusene i Hornsherred

Af Conny Probst

FREDERIKSSUND KOMMUNE: Center for Børn og Skole har i efteråret gennemført en opmåling af alle kommunens kommunale børnehuse. Hensigten med opmålingen har været at få et retvisende ensartet overblik over børnehusenes kapacitet. 

Hovedprincipperne i opmålingen er,  at vuggestuebørn skal have tre m2 og børnehavebørn to  m2. 

Det er kun de stuer og rum, hvor børnene har grupperum, der medgår i opgørelsen. Det betyder, at alle øvrige lokaler både aktivitetsrum og fællesrum i børnehuset ikke indgår i kapacitetsberegningen.

Opmålingerne er foretaget i børnehusene og er efterfølgende blevet drøftet, tilrettede og godkendt af områdelederne og de pædagogiske ledere i børnehusene.

Overordnet set viser opmålingen, at der er ledig kapacitet på Hornsherred, i Slangerup og i Frederikssund Nord, mens kapaciteten i Frederikssund syd er opbrugt. 

I Skibby peger befolkningsprognosen på en vækst på 60 børn indtil 2025.

I Jægerspris peger befolkningsprognosen på en vækst på 30 børn indtil 2025.

I Slangerup peger befolkningsprognosen på en vækst på 35 børn indtil 2025.

I Frederikssund peger befolkningsprognosen på en vækst på 102 børn indtil 2025. 

I den kommende tid vil Center for Børn og Skole i samarbejde med de private institutioner, de selvejende institutioner og puljeinstitutionerne foretage en opmåling af deres bygninger, sådan at man også her får et fælles fundament. Som eksempelvis kan anvendes i forbindelse med ansøgninger om at udvide kapaciteten. 

Andre artikler fra denne uge

Kampen for kommunen

Hver anden uge op til valget stiller vi en kommunalpolitiker fem spørgsmål. Af Tomas Skov KOMMUNALVALG: Hvordan vil Socialdemokratiet sikre,

Læs mere »

Valgmøde i Skibby

SKIBBY: Ved du hvem, der bedst repræsenterer dine interesser som pensionist? Sådan lød overskriften på den invitation, som Ældresagen, Danske

Læs mere »