Der er kaffe på kanden

Der er kaffe på kanden

Af Tina Tving Stauning (A)

Borgmester

Frederikssund Kommune

Jesper Olsen, Formand for 3F Frederiksværk-Frederikssund har i et debatindlæg ønsket at få et svar på, hvordan vi vil løse nytteindsatsen i Frederikssund kommune i forbindelse med den nye lov om arbejdspligt.

Aftalen om arbejdspligt er endnu ikke udmøntet i et lovforslag. Lovforslaget vil formentlig blive fremsat i oktober 2024.

Vi i Frederikssund Kommune er i lighed med alle andre kommuner og faglige organisationer spændte på, hvordan ordningen skal iværksættes og i hvilken grad kommunerne får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Der er derfor endnu ikke lagt planer for, hvordan indsatsen skal tilrettelægges i Frederikssund Kommune.

Frederikssund kommune vil naturligvis leve op til de forpligtelser, der kommer med de nye regler. Nytteindsatsen vil blive tilrettelagt således at det sikres der ikke sker en fortrængning af ordinære job, ligesom det i dag sikres i den øvrige aktive beskæftigelsesindsats. Fokus i Frederikssund Kommune vil fortsat være på at få borgerne i ordinær beskæftigelse eller uddannelse. Arbejdspligten erstatter jo ikke denne vigtige indsats.

Som borgmester ønsker jeg i lighed med administrationen at fortsætte det gode samarbejde med de faglige organisationer.

Derfor drikker jeg løbende kaffe med de faglige organisationer og det glæder mig, at Jesper Olsen også gerne kigger forbi, så vi kan have en drøftelse af emnet, når lovforslaget bliver fremsat.

Andre artikler fra denne uge

Frivillig jul i Skibby


Af journalist Tomas Skov SKIBBY: Martin Jacobsen og hans medarbejdere fra entreprenørvirksomheden Bakkelygård satte det store juletræ op foran Apotektet

Læs mere »

Jul i Jægerspris


JÆGERSPRIS: Årets juletræstænding i Jægerspris fandt sted søndag 1. december kl. 11-17. Det store, smukke træ fra Nordskoven tændtes af

Læs mere »