Den smukkeste park på Skibby Mark

Den smukkeste park på Skibby Mark
Buste af N.A. Holten efter Bissens original. Den står ved det gamle tingsted ved Sæby gadekær.

Om Lindegården og N.A. Holten

Af Lars Kiørboe, Bramsnæs Lokalhistoriske Forening

HORNSHERRED: Lindegården var en større gård – ja vel nærmest en proprietærgård – beliggende et par km sydvest for Skibby, på grænsen til Egholm og Krabbesholm marker.

En efterårsdag i 1809 trillede en vogn med firspand forbi, ind ad porten og gjorde holdt foran gårdejeren, som stod i indgangsdøren.

Efter at have hilst spurgte manden i vognen:

– ”Vil De sælge Deres ejendom?”

Ejeren så forbavset på den fine mand og svarede:

– ”Ja-e. Åja såmænd.”

– Godt, hvad vil De have for det hele, som det er?”

– ”Ja-e, det er nu sådan – sin egen sag.”

– ”Så farvel,” sagde manden i vognen.

– ”Nu, tøv lidt go’e Herre.”

– ”Hvor meget forlanger De da?”

Gårdmanden målte manden, der sad roligt og tilbagelænet i sin vogn.”

Så råber ejeren:

– ”20.000 Daler”.

– ”Godt. Her har De 1.000 Daler, resten skal De få i eftermiddag. Farvel.”

Manden i vognen var Nicolaj Abraham Holten, mægler og forretningsmand og allerede på dette tidspunkt som 35-årig en velhavende mand.

Han boede i et palæ på Gammel Strand i København, men havde nu lyst og behov for landlivets udfordringer og glæder.

Han havde netop købt Krabbesholm gods for 100.000 Daler, men da Krabbesholm på dette tidspunkt ikke havde en standsmæssig hovedbygning, faldt Holten over de muligheder, der var ved den nærliggende Lindegård.

Iværksættelsen

Nordvest for gården var et bakket område med mose på 50 tdr.land, uegnet p.g.a. jordbunden og terrænet til agerdyrkning.

Her igangsatte Holten et stort projekt med at skabe et smukt parkanlæg.

Der blev anlagt stier, opdæmmet kanaler, bygget broer og små lysthuse og pavilloner, etableret plæner og beplantet med forskellige slags træer og buske efter et nøje planlagt mønster, så der også blev skabt udsigter over det omgivne landskab.

Et sted blev der ved en bakke anlagt den såkaldte sneglehøj med spiralsnoede gange kantede med beplantninger langs skråningens sider for at ende i et hul i bunden.

Det fortælles, at ungdommen på besøg yndede at køre med æselvogn ned ad de stejle spiralsnoede stier.

Holtens gartner, der i øvrigt senere blev chef for Rosenborg Slotshave, havde imidlertid også andre opgaver end at skabe den smukke romantiske park.

Holten etablerede en planteskole med allehånde træer og buske, som skulle anvendes på den ret skovløse egn, som udgjorde hovedparten af Krabbesholm gods.

Holtens betydelige sociale fokus resulterede i, at han lærte sine fæstere at bruge frugttræer og -buske, som kunne sikre familierne sunde og nærende produkter som gratis tilskud til den i øvrigt ret ensartede kød- og kornbaserede ernæring.

Holtens planteskole forsynede også egnen med træer til alleer, markhegn etc. og han etablerede den store Krabbesholm skov, som med tiden kunne sikre leverancer af brænde og græsningsmuligheder for svinene på olden.

Masser af besøgende

Endelig skulle Lindegårdens bygninger have en overhaling, så de kunne fungere som basis for den store families sommertilværelse.

Holten var gift med Johanne Mangor – kaldet Hanne – og hun krævede, at stråtaget på den renoverede hovedbygning blev erstattet med et tegltag af brandmæssige årsager.

Ud over den efterhånden store familie- og vennekreds, som ofte kom på besøg i ugevis og skulle have værelser, bespises og underholdes, hvilket krævede en stor stab af tjenende ånder og gav gode muligheder for sommerjobs for egnens piger og karle, så var det f.eks. nødvendigt at have lader og stalde til de mange køre- og rideheste og vogne, som de besøgende medbragte.

Familien Holten havde i København et veletableret socialt og kulturelt liv, og omgikkes kunstnere som H.C. Andersen, Marstrand, Eckersberg, Bissen, Købke og arkitekten og bygningskonstruktøren Koch – kendt for genopbygningen af Københavns Domkirke, og han stod også for renoveringen af Lindegården.

Alle disse mennesker kom naturligvis også på besøg i det smukke Horns Herred.

Familien og forretningsmanden

Nicolaj Abraham Holten havde som omtalt skabt sin formue som mægler, d.v.s. formidling af handler, og han blev efterhånden en af Danmarks rigeste mænd.

Årene efter købet af Lindegården og Krabbesholm var også årene efter Englandskrigene/Napoleonskrigen, hvor man oplevede statsbankerotten og tabet af Norge.

Staten var forarmet, men Holten fik en rolle at spille ved med sin store formue at være långiver og kautionist for kongen.

Det blev sent i Holtens liv belønnet med stillingen som direktør for Øresundstolden, et af de bedst betalte jobs i Danmark og med embedsbolig i Helsingør.

Det forhindrede dog ikke Holten i at tage på besøg på Lindegården i hver weekend i sommertiden – med tog, men helst med firspand.

Skuldelev præstegård

Hanne og Nicolaj Holten fik tre børn.

Den ældste Hans Christian Holten, blev præst i Skuldelev, og papa Holten bekostede en ny præstegård i stedet for den gamle forfaldne.

Han bekostede også en renovering, da den nye præstegård i Skuldelev brændte.

Der var også to yngre piger, Ida og Sophie, som begge døde tidligt, Ida som 17-årig og Sophie som 30-årig.

Forinden havde Sophie giftet sig med professor Just Mathias Thiele og fået to piger, Ida og Hanne. Thiele havde stiftet bekendtskab med Hans Christian Holten på Universitetet.

Thieles datter Ida er i eftertiden kendt som ”den lille Ida med blomsterne”, som H.C. Andersen fortalte om i sit eventyr fra 1835.

Men denne ”lille Ida” fik lige som sin moster et alt for kort liv som offer for et af tidens svøber – brystsyge eller tuberkulose.

Holtens liv som godsejer på Krabbesholm var krævende trods hans øvrige aktiviteter, og han fik en meget stor betydning for især Sæby, hvor han havde omkring 80 fæsteejendomme – foruden et lignende antal i omkringliggende sogne.

Fortællingen herom er dog så omfattende, at den må vi vente med til en anden gang.

Holten døde i 1850 som 75-årig, og Krabbesholm kom på auktion og blev købt af Lars Trolle.

Hustruen Hanne blev boende på sin elskede Lindegård til hun døde i 1869.

Herefter blev også denne gård afhændet, men den ny ejer så sin økonomiske fordel i at rive den ned.

På stedet er i dag på den anden side af sognevejen (Lindegårdsvej) nogle få landbrugsbygninger fra en senere tid, beliggende der hvor Holtens planteskole tidligere lå.

Når Holten tog til Krabbesholm, kørte han ofte af den lille vej, som går i skovstykket med syd og som ender, hvor Væverhuset engang lå – dér hvor der er parkeringsplads ved Elverdamsvejens passage af Hønepilsgrøften.

Eller også kørte han ad vejen mod Skibby og forbi Gartnerhuset, som heller ikke findes mere.

Heldigvis kan vi stadig erkende den tredje af de kønne bygninger imellem de to gårde, nemlig ”Røde Smedje” ved indkørslen til alleen til Krabbesholm.

Og hvad blev der så af den smukkeste park på Skibby mark?

Ja, den ligger der endnu, om end glansen er gået lidt af Sct. Gertrud. Årenes manglende fokus, vedligehold og interesse kan ses i bevoksningen, de små huse og pavilloner er faldet sammen, konturerne af de romantiske elementer er næsten forsvundet, men køernes græsning har sikret, at vi stadig kan tage familien på en spadseretur igennem parken og forestille os virkeligheden dengang for ca. 200 år siden.

Vi kan også stadig se de lindetræer, som gav gården navn og som stod foran det gamle stuehus ikke langt fra flagstangen.

Og vil man vide mere, så er Lindegårdsbogen, udarbejdet af Holten-samfundet, et godt sted at starte – den kan findes på nettet.

Andre artikler fra denne uge

Husmændene på Egholmmarken


Af Historisk Vejleder for Nationalpark ”Skjoldungernes Land”Karl-Johan Rubæk Gershøj Havnevej 9 4070 Kirke Hyllinge KIRKE HYLLINGE: Efter Reformationen i 1536,

Læs mere »

Kropsfikseret læsning


Af kulturformidler Signe Schroll Feldmeier Frederikssund Bibliotekerne i samarbejde med eReolen LITTERATUR: Siden 10’erne har mange danske forfattere haft et

Læs mere »