DEBAT: Øgede lønomkostninger – kan I svare på det?

DEBAT: Øgede lønomkostninger – kan I svare på det?

LÆSERBREV
Af Søren Find Andersen
Bonderupvej 7, 4050 Skibby

 

Her i valgkampen har jeg læst og hørt at blandt andet Socialdemokratiet og SF lover flere offentlige ansatte i kommunen. Den ene dag er det flere pædagoger, den anden dag flere sundhedsassistenter. Socialdemokratiet vil også ansætte flere dyre, akademiske konsulenter på rådhuset.
Flere lønomkostninger skal dækkes af en øget skat, men kommunerne kan ikke bare sætte skatten op. Det skal godkendes af staten og de andre kommuner.
Frederikssund ville aldrig få tilladelse, når skatten i forvejen er så høj.
Så hvordan vil S og SF finansiere flere ansatte uden flere skatteindtægter? Flere pædagoger vil betyde færre ansatte andre steder, for eksempel i ældreplejen. Samtidig vil Socialdemokraterne ansætte flere ”kolde hænder” på rådhuset. Hvordan kan det hænge sammen?
Et øget budget, kræver flere indtægter. Det kræver flere indbyggere og mere erhverv. Derfor er det godt, at erhvervsskatten er væk, og personskatten er sat lidt ned. Den mistede skatteindtægt kunne teoretisk give cirka otte til 10 ansatte, ud af kommunens cirka 4.000 ansatte.
Så hvor vil Socialdemokratiet få penge til flere lønninger? Hvor mange konsulenter skal ansættes? Vil Socialdemokratiet sætte personskatten op og genindføre erhvervsskatten?
Det må vi ha’ svar på.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »