DEBAT: Hvad skal der ske med vores velfærd fremadrettet?

DEBAT: Hvad skal der ske med vores velfærd fremadrettet?

LÆSERBREV
Af Inge Messerschmidt
medlem af og kandidat til Byrådet for Dansk Folkeparti
Græse Mølle 4, 3600 Frederikssund

 

Vores kernevelfærd er under pres, og ofte er det vores børn, vores syge og vores ældre, der betaler prisen. Derfor er politisk styring og ansvarlighed vigtige nøgleord. Vi har ældre mennesker i samfundet, som har været med til at skabe vores velfærdssamfund. Og dem skal vi passe på. Skal vi have råd til velfærd fremadrettet, bliver vi nødt til at spare på bl.a. flygtninge/migrantområdet.
Dansk Folkeparti går til valg på, at de flygtninge/migranter, der er flyttet til kommunen, skal rejse hjem igen. Flygtninge/migranter er ikke vores nye borgere, de er her midlertidigt og skal hjem igen. Vi mener ikke, man skal stå på hovedet for at integrere dem.
De frivillige foreninger, der mener, de hjælper flygtninge/migranter, bør i højere grad hjælpe dem til selvhjælp. De kunne være med til at højne deres kvalifikationer, som kan bruges i deres hjemland.
Der er vedtaget en lov om hjemsendelse – repatriering, hvorfor kommunerne kan udarbejde en handlingsplan/hjemsendelsespolitik på området.
Dansk Folkeparti ser gerne, at der sker en opsøgende indsats fra kommunens side for at tilskynde flygtninge/migranter og deres familier til at rejse hjem. Oven i de 25.000 kroner, som kommunen får for hver flygtning/migrant, der hjemsendes, er der en lang række besparelser. Det er udgifter til for eksempel tolk, transport, vuggestuer, børnehaver, tandlæger, læger, medicin, sygehuse, boligtilskud, familiekonsulenter.
Ja, listen er lang. Besparelser, som kunne bruges til at styrke vores velfærd.
Dansk Folkeparti mener, at der skal lægges flere kræfter i at motivere flygtninge/migranter til at vende tilbage til deres hjemland, og at der skal bruges færre penge på at integrere dem her.

Andre artikler fra denne uge

Cirkelrund sejr


Kultur- og havnebadet ved Tippen i Frederikssund åbner søndag 2. juni. Af journalist Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Idéen om et

Læs mere »