De bedste fiskesteder i Fjordlandet

De bedste fiskesteder i Fjordlandet
Hammer Bakke. Foto: Steen Westh

[vc_row][vc_column][vc_column_text]
Visit Fjordlandet har udarbejdet en guide til de bedste fiskepladser i Isefjorden og Roskilde Fjord.

FJORDLANDET: Isefjord og Roskilde Fjord har naturskønne lystfiskeroplevelser for enhver smag. Hvad enten man er til waders og en en stille stund ude ved kysten eller en familieoplevelse inde på land i en put & take-sø:  

Nummer et på Visit Fjordlandets liste er Hammer Bakker – syd for Orø-færgelejet langs Isefjordens østside. Det er en fin havørredplads, som byder på fiskeri i nær tilknytning til dybt vand og henover afvekslende bundtyper, som primært består af blæretang, sten og sand samt enkelte muslingebanker. 

Særligt i foråret kan der være fint fiskeri her, og særligt ind mod vigen øst for Hammer Bakker-pynten.

I efterårsmånederne kan der til gengæld være fint med fisk i området nord på – inde bag Nordhammer Bådelaug. Her er ganske blød bund, så træd forsigtigt.

Parkering finder sted på en lille parkeringsplads på venstre hånd lige inden Hammer Bakker færgeleje.

Kulhuse Havn
Det næste fiskested på listen er Kulhuse Havn, hvor der er flere forskellige fiskemuligheder.

Fra molerne kan man nå ud over dybere sandbund, og med et bundforfang og sandorm eller børsteorm kan man være heldig for at fange skrubber og rødspætter. Er man mere til havørred (eller hornfisk), så er hele strækket i sydvestlig retning interessant.

Her er masser af revler, og her gælder det om at fiske aktivt og få dækket en masse vand af. Specielt i efteråret og i de første varme forårsmåneder, kan der være fisk inde på lavt vand.

Kyndbyværket
Kyndbyværket finder man nordøst for Orø. Både syd og nord for værket finder man nogle spændende og afvekslende kystpladser, som egner sig fortrinligt til havørredfiskeri.

Herfra kan man gå sydpå og fiske ved den store bugt, som man finder umiddelbart syd for Kundbyværket, forklarer Visit Fjordlandet.

Man kan også søge endnu længere sydvest på og fiske ud mod og omkring de småøer, som ligger her. Området kan huse havørreder hele året igennem, men særligt i efteråret kan bugten og dens rev og revler være spændende at fiske i.

Munkholmbroen
Munkholmbroen byder igennem hele sæsonen på et spændende og folkeligt fiskeri.

I vinterhalvåret kan man i området omkring broen og ved Munkholm opleve et hektisk havørredfiskeri, hvor stimer af fisk passerer forbi. Munkholmen kan være enormt spændende at vadefiske og både nord- og sydsiden kan kaste flotte fisk af sig.

I tillæg kan der fiskes sild og hornfisk under broen i maj-måned, og i juli og august kan man finde iltre makreller her, som kan fanges med kastepirke og makrelforfang.

Der kan parkeres på Munkholmen eller på den offentlige parkeringsplads lige øst for Munkholm-broen.

På Visit Fjordlandets hjemmeside kan man finde yderligere kort og folder over gode fiskesteder, også de mere børnevenlige.[/vc_column_text][vc_single_image image=”47518″ img_size=”800×600 pixel” add_caption=”yes”][/vc_column][/vc_row]

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »