Camerata Øresund spiller på Selsø Slot

Camerata Øresund spiller på Selsø Slot

SELSØ: Igen i år kan Selsø-Hornsherred Musikforening byde barokensemblet Camerata Øresund velkommen til Selsø Slot.

Den 12. juni klokken 19.30, lige efter Selsø Slots store sommermarked, spiller det store og kendte barokensemble under ledelse af koncertmester Peter Spissky i riddersalen. Temaet er musik fra 1500-1700 tallets London. Det var her, at komponisterne John Dowland, Henry Purcell og G. F. Händel boede i størstedelen af deres levetid.

Camerata Øresund er et dynamisk ensemble, som har ni kernemedlemmer. Størrelsen af ensemblet kan variere fra projekt til projekt, og i store produktioner, som for eksempel Händels ”Messias” og Bachs ”Juleoratorium” kan de være op til tredive musikere og sangere.

Camerata Øresund er kendt for sin kommunikative og energiske optræden og sin smittende entusiasme og spilleglæde. De lægger vægt på et fleksibelt samspil mellem musikerne og kan lide at både skabe og kommunikere musikken så udtryksfuldt som muligt under selve fremførelsen.

Ensemblets medlemmer kommer alle fra Øresundsregionen. Musikerne ledes af koncertmester Peter Spissky, violin. Øvrige medlemmer Tinne Albrectsen, violin, Ida Lorenzen, violin, Alison Luthmers, violin, Mikkel Schreiber, bratch, Hanna Loftsdóttir, cello, Joakim Peterson, bas, Dohyo Sol, lut, Marcus Mohlin, cembalo. Solist: tenor Martin Vanberg.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »