Bryghus vil starte bryggerlaug

Bryghus vil starte bryggerlaug
Forholdene er i orden hos Sønderby Kultur & Bryghus, men bryggeren savner kolleger.

SØNDERBY: Sønderby Kultur & Bryghus inviterer til idémøde om opstart af et bryggerlaug onsdag 23.. oktober kl. 19-21 i Sønderby Kulturhus, Skovvejen 4a, 4050 Skibby.

– Vores brygger i Sønderby Bryghus er blevet træt af at være alene om bryggeriet. Vi indkalder derfor til et møde om oprettelse af et bryggerlaug, der kan videreføre driften af vores lokale bryghus, siger Ulla Riis Madsen på vegne af Sønderby Kulturhus’ bestyrelse.
Der er brug for en del interesserede personer, gerne 6-10 mennesker, som er interesserede i at skabe noget lokalt øl. Man må gerne have prøvet at brygge øl før, men det er ikke nogen forudsætning. Det vigtigste er ønsket om at være med i et forpligtende fællesskab, som vil brygge og afsætte en del af det bryggede øl i Sønderby Kulturhus og gennem øvrige afsætningskanaler.
Bryggeriet er beliggende i Sønderby kulturhus’s lokaler på Skovvejen 4a i Skibby og er et fuldt udstyret bryggeri, der kan brygge op til 200 liter øl ad gangen.
– På mødet skal vi drøfte mulighederne for at oprette et bryggerlaug, herunder udveklse idéer til samarbejde, planlægning, rengøring, økonomi, indkøb, salg, faste og eksperimenterende bryg, fortsætter Ulla Riis Madsen.
Hvis du kunne tænke dig at blive del i dette eksklusive selskab, så kom endelig til idémødet og deltag konstruktivt til at få etableret et fællesskab omkring Sønderby Bryghus.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »