Britisk realisme i Skibby Kino

Britisk realisme i Skibby Kino

SKIBBY: Ken Loach, den britiske mester i socialrealisme, er tilbage med sin angiveligt sidste film, når Skibby Kino den 5. til 7. januar viser ”The Old Oak” klokken 19.30.

Den handler om en mineby i England, der langsomt er ved at dø ud, efter den lokale mine er lukket ned.

Da en gruppe syriske flygtninge ankommer til byen, tager den lokale pubejer TJ Ballantyne kampen op for at hjælpe byens nyeste tilflyttere, der ikke har fået en varm velkomst af lokalsamfundet.

TJ’s indsats møder stor modstand hos stamgæsterne, og hans gamle pub og byens eneste åndehul, ”The Old Oak”, er bogstaveligt talt ved at falde fra hinanden.

Alligevel nægter han at give op, og håbet begynder at spire i den ellers så modløse by.

Filmen frarådes børn under 11 år.

Andre artikler fra denne uge

Røg på Gershøj havn

GERSHØJ: Trods en kold efterårsvind fra syd, afholdt Gershøj Fritidsfiskerforening den årlige “røgedag” lørdag 24. oktober for interesserede medlemmer. –

Læs mere »

Pilen peger opad

Af Tomas Skov SKIBBY: Lørdag 7. november rykker førsteholdet i Skibby Dartklub op i 3. division uanset udfaldet af dagens

Læs mere »

Bedst til trafiksikkerheden

Frederikssund Kommune har vundet Kommunernes Skoletrafiktest 2026 og indtager dermed førstepladsen på landsplan. FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et målrettet arbejde med at

Læs mere »