Borgmestre vil have lærer- uddannelse til Nordsjælland

Borgmestre vil have lærer- uddannelse til Nordsjælland

Otte nordsjællandske borgmestre er gået sammen om at skrive et åbent brev om, at der er brug for en læreruddannelse i Nordsjælland. De foreslår Hillerød.

NORDSJÆLLAND:
– “Alle unge skal have mulighed for uddannelse, og med nemmere adgang til uddannelse vil endnu flere unge blive uddannede”, starter de otte borgmestre – Kirsten Jensen (S), borgmester, Hillerød Kommune, John Schmidt Andersen (V), borgmester, Frederikssund Kommune, Steffen Jensen (S), borgmester, Halsnæs Kommune, Anders Gerner Frost (Nyt Gribskov), borgmester, Gribskov Kommune, Thomas Lykke Pedersen (S), borgmester, Fredensborg Kommune, Karsten Längerich (V), borgmester, Allerød Kommune, Ole Bondo Christensen (S), borgmester, Furesø Kommune og Jens Ive (V), borgmester, Rudersdal Kommune – det fælles brev.

– Vi har ideer til, hvordan tankerne om bedre balance og flere muligheder kan gavne flere unge. En af dem er at give vores unge kortere vej til at blive læreruddannet. Behovet er nemlig stort i Nordsjælland.

– Her savner vi professionsuddannelser mere end andre steder i landet og ligeså uddannede lærere. I Region Hovedstaden søger færre unge til professionshøjskolerne (27 mod 43-45 procent andre steder), heraf kun 23 procent med STX-baggrund og 42 procent med HF-baggrund.

– De unge flytter ikke langt efter endt uddannelse. Så når uddannelsen er færdig, bliver de unge ofte der, hvor de blev uddannet. Men det allervigtigste er, at uddannelse i nærområdet betyder, at flere unge saml

– Vores idé er at oprette en læreruddannelse i Hillerød som supplement til den eksisterende læreruddannelse i København, så vi kan få flere til at uddanne sig til lærere, som vi har så hårdt brug for i Nordsjælland.

De otte kommuner er i dialog med Københavns Professionshøjskole om at skabe grundlaget for en fuld læreruddannelse i Nordsjælland. 

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »