Borgmesteren hjalp med opvasken

Borgmesteren hjalp med opvasken
Borgmester Tina Mandrup hjælper med opvasken efter frokosten, sammen med Laura Møllegaard og Linea Sanddal Madsen fra Skjoldungerne på Spejdernes Lejr 2022. Foto: William B. Rønnebek

HORNSHERRED: Borgmester Tina Mandrup har besøgt Lejres spejdere på ”Spejdernes Lejr 2022” i Hedeland. Lejren er Danmarks største spejderlejr for børn og unge i hele Norden med 32.000 deltagere.

Borgmesteren var under sit besøg med til en af Skjoldungernes pop up-koncerter, som er et af de lokale Lejre-spejderes særkender på lejren. Tina Mandrup deltog også i spejdernes daglige opgaver og var blandt andet med til at tage opvasken efter frokosten.

Bagefter fik hun en rundtur i hele den enorme lejr, som består af tre mindre lejre samt et område med restaurant og indkøbscenter.

Borgmesteren havde som tak for invitationen chokolade med til alle Lejres spejdere og frivillige.

Baggrund

Bag Spejdernes Lejr står Det Danske Spejderkorps, KFUM-Spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters Spejderkorps og Dansk Spejderkorps Sydslesvig, som også står bag Foreningen Spejderne.

Spejdernes Lejr 2022 afvikles desuden i samarbejde med tre værtskommuner: Høje-Taastrup, Greve og Roskilde.

Fra Frederikssund Kommune var i alt 240 spejdere med til at dyrker samvær, friluftsliv og sætter fokus på vores fælles fremtid.

Hornsherred

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »