Borgmester: – Lad os mødes om vejstøj

Borgmester: – Lad os mødes om vejstøj

Borgmester Tina Mandrup inviterer transportminister Thomas Danielsen til Lejre Kommune. Emnet for besøget er støjen fra de store statslige veje.

LEJRE KOMMUNE: ”Jeg vil rigtig gerne invitere dig på et besøg i Lejre Kommune. Både for at give dig oplevelsen af støjniveauet tæt på de store veje herude, og i særdeleshed for at drøfte, hvad der kan gøres ved det.”

Sådan lyder hovedbudskabet i det brev, som Lejre Kommunes borgmester Tina Mandrup netop har sendt til transportminister Thomas Danielsen.

I sommeren 2021 vedtog et bredt flertal af Folketingets partier ”Infrastrukturplan 2035”, og her var der afsat tre milliarder kroner til at bekæmpe trafikstøjen fra de statslige veje.

I det nye regeringsgrundlag er indsatsen mod trafikstøj kun nævnt i en enkelt sætning, og derfor vil Tina Mandrup gerne sikre sig, at regeringen stadig har fokus på problemet.

– Jeg går da ud fra, at indsatserne gennemføres, selv om vi nu har fået en ny regering. For aftalen er jo resultatet af et meget bredt forlig. Men det bekymrer mig lidt, at problemet med trafikstøj ikke har fyldt mere i regeringsgrundlaget og i kommunikationen efter valget.

– I Lejre Kommune er vi i meget høj grad ramt af støjen fra de statslige veje, og derfor har jeg inviteret ministeren på besøg, fortæller Tina Mandrup.

Pilotprojekt

I brevet skriver borgmesteren blandt andet:

”Når jeg henvender mig til dig nu, skyldes det, at der er brug for konkret at komme i gang med at få løst problemerne. I Lejre Kommune bor mange borgere tæt på de statslige veje – Holbækmotorvejen, Roskilde-Ringstedlandevejen og Elverdamsvej – og de er meget påvirkede af støjen fra bilerne. Især støj fra motorvejen udgør et meget stort og stigende problem.”

Infrastrukturplan 2035 lægger op til et samarbejde mellem Vejdirektoratet og kommunerne om at bekæmpe trafikstøjen. Det kan være aktuelt, når staten for eksempel ønsker at anlægge støjvolde på kommunal jord.

Vejdirektoratet kan bistå med analyser og modeller for samarbejdet, og Lejre Kommune har allerede tilbudt transportministeriet at deltage i et pilotprojekt.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »