Boligmarkedet slutter med en blød landing

Boligmarkedet slutter med en blød landing
Rasmus Bergstrøm, indehaver af Nybolig Holbæk og Nybolig Kirke Hyllinge.

BOLIG: 2020 var et historisk år på boligmarkedet, og når vi inden længe sætter det sidste punktum for 2021, vil der igen i år være skrevet historie. Boligmarkedet har i år været præget af en rekordhøj handelsaktivitet, og på landsplan er den utrolige rekord fra 2020 på over 100.000 bolighandler igen passeret. 

Det har man også mærket i ejendomsmæglerkæden Nybolig.

– Travlheden har været enorm hen over året, og vi har måtte ansætte flere ejendomsmæglere i Holbæk afdelingen, for at kunne følge med samtidig med åbning af vores nye afdeling i Kirke Hyllinge. Interessen for at flytte til vores område, primært fra Storkøbenhavn, er vedblevet, fortæller indehaver af Nybolig Holbæk og Nybolig Kirke Hyllinge, Rasmus Bergstrøm.

Gunstigt for sælgere
Den markante aktivitet i markedet i 2021 kan tydeligt aflæses i markedsudviklingen.  I Region Sjælland er kvadratmeterpriserne for villaer og rækkehuse steget fra 13.731 kroner i januar til 15.228 kroner i november, mens salgstiderne i samme periode i gennemsnit er faldet med 49 dage. 

Kvadratmeterpriserne på ejerlejligheder er steget fra 16.653 kroner i januar til 18.595 kroner i november, mens salgstiderne er faldet med 35 dage. 

Og endeligt er kvadratmeterpriserne på fritidsboliger steget fra 17.094 kroner i januar til 20.814 kroner i november, mens salgstiderne her er faldet med hele 63 dage. 

Derudover er det samlede udbud af boliger til salg på 

boligmarkedet netop nu på cirka 39.000 boliger, som ikke er langt fra det historiske niveau på cirka 37.000 boliger, som vi så i foråret. Det viser friske markedstal fra Boligsiden, som Nybolig Holbæk og Nybolig Kirke Hyllinge har analyseret.

– Betingelserne er yderst gunstige for boligsælgerne i det nuværende marked, da køberinteressen forsat er høj, og udbuddet er lavt. Vi oplever at køberne i markedet er meget afklaret, forberedt, godkendt og slår til, når den rigtige bolig er mulig at købe, siger Rasmus Bergstrøm. 

Rolig landing sidst på året
Meget tyder på at prisstigningerne i 2021 ser ud til at blive tocifrede for alle boligtyper, og det vil være første gang siden 2006. 

Dog er intensiteten i markedet aftaget især i andet halvår, hvor vaccineudrulning og genåbningen af Danmark har bragt mere normalitet tilbage i hverdagen og dermed også på boligmarkedet. 

Derfor forventer man hos Nybolig Holbæk og Nybolig Kirke Hyllinge, at vi vil se en blød landing.

Andre artikler fra denne uge

Fårets Dag


Valnøddegården er den eneste gård i Nordsjælland, der har åbent på Fårets Dag. Af journalist Conny Probst SKIBBY: Lørdag den

Læs mere »

Havdal


Af journalist Conny Probst JÆGERSPRIS: På gården Havdal, hvor historie og natur mødes, tager kunstneren Jette Ellgaard og hendes far,

Læs mere »

Haveaffald


Som haveejer er man selv ansvarlig for at komme af med sit haveaffald.   Af journalist Conny Probst HUS OG

Læs mere »