Bo-nyt har 25-års fødselsdag

Bo-nyt har 25-års fødselsdag

SKIBBY: Efter at Per G. Jensen have bestået eksamen og var blevet godkendt som selvstændig ejendomsmægler, startede han den 1. september 1998 ”Bo-nyt” som en uafhængig ejendomsmæglervirksomhed, fra sin privatadresse i Skibby.

– En af mine første opgaver var at formidle salget af en bolig nede ved Lyndby Strand. Efterfølgende bad kunden mig om at formidle køb og salg af to boliger på Fyn og i Jylland, fortæller Per G. Jensen.

Genne årene har han stået for køb, salg og leje af boliger for mange firmaer, privatpersoner og hele familier.

– Det er blevet til formidlinger i hele Hornsherred, lige fra Lejre i syd til Kulhuse i nord. Og til boliger i Frederikssund, Ølstykke, Stenløse, Jyllinge, Roskilde, flere i Odsherred og i København, hvor den sidste var en ejerlejlighed på Holmen.

– Sælger var en kunde, hvor jeg havde stået for salg af to fritidsboliger og køb af en anden i Kulhuse.

– På samme måde mødte jeg – i forbindelse med en vurdering – en familie i Ølstykke. Vi samarbejdede over flere år med udlejning og salg, blandt andet salget af Vig Station, fortæller Per G. Jensen.

Køberne blev sejlet ud til øen

– Den mest spændende og anderledes opgave, jeg har haft, er nok salget i 2016, af øen Peberholm i Roskilde Fjord, fortæller Per G. Jensen.

– Jeg fik en udfordring med, at sejle interesserede købere ud fra Skuldelev Havn, for at kunne fremvise øen. Den opgave fik jeg løst ved at låne en båd med motor af en bekendt.

Der var over 30 fremvisninger. TV2 Lorry og Jyllandsposten kom på ø-besøg og bragte – sammen med andre medier – efterfølgende en omtale af opgaven.

– Det blev for øvrigt en ung familie, der blev køberne. De havde, ligesom sælgerfamilien havde haft, et ønske om det enkle fritidsliv på øen.

Per G. Jensen kan se tilbage på 25 spændende år med op- og nedgang på boligmarkedet.

– Der er stadig optimisme på boligmarkedet, så jeg er klar til opgaver, forsikrer Per G. Jensen.

Andre artikler fra denne uge

Danmark Spiste Sammen


Fællesspisning af brændende kærlighed – uden rødbeder. SKIBBY: 54 deltagere havde fundet vej til Ældre Sagen Skibbys arrangement i samarbejde

Læs mere »