Bedre affaldssortering i Lejre Kommune

Bedre affaldssortering i Lejre Kommune

Både borgere og kommunale institutioner får bedre muligheder for at sortere affald her i begyndelsen af 2022.

LEJRE KOMMUNE: Fra nytår er alle Lejre Kommunes institutioner kommet med på affaldssorteringsbølgen.

Nu skal samtlige skoler, daginstitutioner, plejecentre, rådhuse, biblioteker og andre kommunale institutioner sortere affald, på samme måde som borgerne gør det. Mange institutioner har sorteret i flere år, men ved årsskiftet fik de sidste 30 kommunale adresser affaldsbeholdere og tilhørende faciliteter.

Og snart bliver affaldssorteringen i Lejre Kommune endnu grundigere, når det fra april 2022 bliver muligt for både borgere og institutioner at komme af med pap, mad- og drikkekartoner og farligt affald på en mere miljøvenlig måde lige udenfor hoveddøren. 

Det bliver der i disse dage sendt brev om i e-boks til alle ejere af en bolig i Lejre Kommune. 

Før er pappet blevet samlet ind sammen med storskrald, men med ændringen i april skal det nu puttes i papircontaineren. 

I samme ombæring skal mad- og drikkekartoner, for eksempel mælkekartoner, nu lægges ned i samme rum som plastik – og så får alle en separat rød boks til farligt affald, elektronik og batterier.

Andre artikler fra denne uge

Op på hesten igen

Skibby Ride- og Voltigeklub er repræsenteret ved EM i Frankrig. SKIBBY: Onsdag 29. juli løb Ester Møgelvang Søndergård på banen

Læs mere »

Høsten er i gang

HORNSHERRED: Der er trængsel på veje og marker, hvor landbrugets maskinpark er i arbejde under høsten. Dette års høst er

Læs mere »