Barberen i Sevilla

SKIBBY: Rossinis ”Barberen i Sevilla” er nok den mest berømte blandt de komiske operaer, og den har gået sin sejrsgang verden over i mere end 200 år.

Søndag den 13. november klokken 11 viser Skibby Kino en film-version fra ”Opera Nationale de Paris”.

Billetprisen på 140 kroner er inklusiv en let anretning.

Den smækre Rosina bor hos sin formynder, Don Bartolo, der også pønser på at gifte sig med hende.

Selv er hun forelsket i grev Almaviva – og han i hende – og til at hjælpe sig med at forpurre Bartolos planer hyrer han den snedige tjener Figaro.

Så kan løjerne begynde – og selvfølgelig ender alt lykkeligt.

Andre artikler fra denne uge

En sjovere skolegang

Den praksisnære Juniormesterlære giver flere unge mod på uddannelse. FREDERIKSSUND KOMMUNE: De første erfaringer med juniormesterlære i Frederikssund Kommune peger

Læs mere »