At gå tur og cykle (sikkert) på landet er at leve

At gå tur og cykle (sikkert) på landet er at leve

Af Rikke Sofie Møller
Vigvejen 4a, Vellerup
4050 Skibby

 I avisen kunne man læse, at Tina Tving Stauning bakker op om, at vi får flere cykelstier mellem Skuldelev og Skibby. Det er super dejligt at læse og får mig til at følge op på det, for at gøre opmærksom på, at vi i Frederikssunds kommunes syd-vestligste, lille hjørne har samme problem. 

Helt lokalt, i Vellerup har problemet paradoksalt nok været lidt afhjulpet over sommeren af et dejligt vejarbejde i forbindelse med udskiftning af vandledningerne. 

For de mange små boringer i vejkanten afstedkom flere små vejspærringer, som tvang alle trafikanter, der skulle gennem byen, til at bremse op og lægge mærke til hinanden. 

Men det varer jo ikke ved sådan noget vejarbejde, og er jo ikke ideelt. Men altså pointen er her, at oplevelsen af langsomme biler, der var tvunget til at køre 30-40/t km gennem byen var rar.

Og det samme gælder også på de meget smalle veje som er i området. For eksempel  den, der går gennem Egeholm skov mod Nr. Hyllinge og ud gennem Egeholm skov. 

Vi mangler virkelig også forbedrede forhold her, så de bløde trafikanter kan komme i skoven og videre ud på eventyr– og det er både fra Frederikssund- og fra Kr. Hyllingesiden i Lejre, at den er gal. 

Hvis skole eller børnehavebørnene skal bruge skoven, eller Vellerup vig, skal der ske noget. 

Jeg, som Vellerupgenser, og folk fra Vellerup sommerby og Fjordlandstiens turister, vil gerne bidrage med at færdes på en mere sund og grøn måde – gående eller på cykel – og i langt højere grad lade bilen stå, når nu vi lever og er på landet.

Så vi glæder os til, at der bliver tid og råd til de bløde trafikanter herude. Det være sig hastighedsbegrænsende tiltag; en ”to-minus-en-vej” en cykel- eller sågar bare en trampesti, så er det værdsat.

Hvis bare det snart kommer med i budgettet.

Andre artikler fra denne uge

Cirkelrund sejr


Kultur- og havnebadet ved Tippen i Frederikssund åbner søndag 2. juni. Af journalist Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Idéen om et

Læs mere »