Apoteksudsalg skifter status

Apoteksudsalg skifter status

JÆGERSPRIS: Jægerspris Apoteksudsalg skifter status til apoteksfilial og åbner som Jægerspris Fasan Apotek (filial af Skibby Apotek) mandag den 9. april, fortæller apoteker Ole Witek.
– Fremover kan medicinen udleveres med det samme, og vi bestræber os på at lagerføre det sortiment, der efterspørges.
Apoteket forsynes med varer hver dag direkte fra apotekets grossist, og man vil derfor hurtigt kunne fremskaffe medicin, der ikke lagerføres.
Jægerspris Fasan Apotek bemandes af faglært personale, der kan vejlede i korrekt brug af receptmedicin, håndkøbslægemidler samt i det brede sortiment af varer inden for sundhed og sygdomsforebyggelse.
Henvendelser vedrørende bestillinger til Jægerspris Fasan Apotek skal fra den 9. april ske via nedenstående kontaktoplysninger:
Tlf: 4750 3426, fax: 4751 0061, mail: skib130@apoteket.dk og web: https://skibby.apotekeren.dk.

Andre artikler fra denne uge

Åben Have i Skibby


SKIBBY: I anledning af den nationale Klimahandledag 2024, inviterer Marianne Porsborg til en havevandring og snak om, hvad man selv

Læs mere »