Allehelgensaften på Selsø Slot

Allehelgensaften på Selsø Slot
Selsø

SKIBBY: Onsdag den 31. oktober klokken 17 til 21 kan man endnu en gang opleve Herregårdsmuseet Selsø Slot i oktobermørket og lommelygternes skær, når museet byder inden for til Allehelgensaften. 

Mon ikke Den Hvide Dame viser sig igen i år. Eller måske møder man herremanden eller støder på andre tidligere folk på herregården.

Hvis uhyggen oppe i huset bliver lidt for meget, kan man tage en pause ved ildstedet og købe lidt forfriskninger i kælderkøkkenet.

I noget af tidsrummet kan man medbringe sin lommelygte og i dens skær se, hvordan skyggerne bliver levende i husets mange hjørner. 

Hvis man vil opleve Selsø i fuldstændig mørke, skal man komme fra klokken 19.30. Derefter kan man blive i huset indtil museet lukker, og det gamle hus lukkes ned og går i vinterhi.

Billetter til Allehelgensaften kan købes på billetto.dk. Det er også muligt at købe i døren på selve Allehelgensaften.

Museet gør opmærksom på, at der på billetto.dk sælges billetter med ankomst indenfor bestemte tidsrum. 

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »