JÆGERSPRIS: Frem til tirsdag 4. august kan du få ånededrætstræning med BreathWork i kulturhuset Rejsestalden i Jægerspris.
Sommerferie handler om at lade op. Om at finde ro, slappe af, mærke kroppen og trække vejret hele vejen ned. Det får du muligheden for på en helt særlig måde på udvalgte datoer i juli i Rejsestalden, når den lokale virksomhed WeekEscape kommer forbi.
Anissa tilbyder guidet Åndedrætstræning (9D BreathWork). Det er en helt særlig metode, hvor du ligger ned, med lukkede øjne og musik i ørerne og lader musikken og åndedrættet gøre arbejdet. Mange beskriver det som en mental nulstilling Denne oplevelse åbner op til dine mønstre i din underbevidsthed, som gør at du måske føler dig fastlåst og ikke kan komme videre. Den hjælper også med blandt andet traumer forløsning, stress, og angst.
Se mere om datoer og priser på Rejsestaldens hjemmeside.
/TS







