På sporet af tidens gåde

På sporet af tidens gåde
Troels Harmark, ph.d., lektor i teoretisk fysik på Niels Bohr Institutet. Han har tidligere været ansat på Harvard University i USA og på Nordita Institut for teoretisk fysik i Stockholm. Troels Harmark er ekspert i relativitetsteori, sorte huller, kvantefysik og kvantegravitation.

FREDERIKSSUND: Kulturhuset Elværket lægger hus til endnu et foredrag, når lektor og ph.d. Troels Harmark mandag 5. oktober kl. 19.30-21.15 fortæller om tiden, som en af de mest gådefulde størrelser i vores tilværelse.

Vi måler tiden, strukturerer vores liv efter den og taler konstant om, at den går, flyver eller løber fra os. Men hvad er tid egentlig? Og hvordan ved vi overhovedet, at den findes?

Tag med fysiker Troels Harmark på en tankevækkende rejse fra antikkens naturfilosoffer til moderne fysik med relativitetsteori, kvantefysik og universets oprindelse.

Foredraget stiller skarpt på nogle af de største spørgsmål: Hvad vil det sige, at tiden går? Er tiden ens for alle? Er alt forudbestemt, eller kan verden overraske? Hvordan hænger tiden sammen med universets begyndelse?

Foredraget bygger på den anmelderroste bog ”På sporet af tidens gåde”, der er udkommet på Gyldendal i 2025.

Entréen er gratis for studerende. Andre kan melde sig til foredraget ved at indbetale 100,- kroner på http://fufsund.dk eller du kan købe billet ved indgangen, kontant eller MobilePay. Der serveres gratis kaffe og te i pausen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Fælles om fremtiden

Alle partier står bag budgetaftale for 2027-2030. Af Tomas Skov FREDERIKSSUND KOMMUNE: Et samlet hold af partier i Frederikssund Byråd

Læs mere »