Traditionen tro blev der også i år afholdt Sankthans aftens arrangement med bål på parkeringspladsen ved Kulhuse Havn.
Mange mennesker var mødt op i det flotte sommervejr, og der var også mange mennesker, vi ellers ikke ser i Kulhuse eller på Kulhuse Havn. Allerede tidligt kunne vi mærke en forventning og glæde blandt de fremmødte.
Det tegnede jo også til det bedste vejr i mange år, for vi husker mange Sankthans aftener med regn og blæst og ikke særligt varmt – men i år!
Bålet havde den lokale entreprenør lagt tilrette, og det var et stort bål midt på pladsen.
Selve arrangementet bliver altid arrangeret af Tino, som tidligere ejede Kulhus Kro. Desværre er der nu en meget sørgelig historie omkring den tidligere kro og den nye ejer. Den historie må skrives en anden gang for ikke at ødelægge humøret i denne klumme!
Så ser vi mange unge mennesker på pladsen, også mange flere end der ellers er i Kulhuse. Det er eleverne fra Bavnehøj efterskole. Nu hygger de sig sammen i grupper rundt på pladsen og ved havnen. Senere skal de spille, og det store kor skal synge.
Og så forstår man, at det der kunne opleves som fremmede, jo er forældre til efterskoleeleverne.
Eleverne spillede deres egne sange ca. ¾ time, og koret på omkring 100 unge gjorde sig klar.
Vi står alle og lytter til og beundrer de unges færdigheder og nyder musikken, men venter også på båltalen.
Båltalen skal holdes, det siger traditionen jo.
Her i år er det ikke en præst, der måske lige har finpudset en særlig vellykket prædiken, og i dagens anledning brugt mere verselige ord. Det er heller ikke en borgmester, der bruger båltalen til at gøre sig mere synlig eller fremhæve en særlig lokal problemstilling, og heller ikke en lokal politiker eller kulturpersonlighed.
Nej båltalen holdes af en af de unge efterskoleelever. Og hvilken tale.
Hun talte om fordomme. Fordomme hun selv havde inden hun kom på efterskolen, men som blev nedbrudt gennem samværet med andre unge fra forskellige miljøer. Hun talte om at turde lægge sine fordomme væk.
Hun talte om at en fordom ofte er forudfattet og negativ holdning til andre mennesker. Men det er også noget, der kan bearbejdes.
Vi har alle fordomme i støre eller mindre grad, og vi er ofte ikke bevidste om vores egne fordomme.
Jeg fik jo også set fordomme tydelig, da en folketingspolitiker lagde noget på sociale medier om en pædagog, han fotograferede på hendes institutions legeplads. Tørklæde og mobiltelefon førte her til grove påstande!
Mange, tror jeg, har fordomme om forskellige job. Måske har man en fordom om Sosu jobbet, men hvis man har set TV om Fredensgade i Grenå, og de 2 Sosu medarbejdere der, så er fordomme om manglende faglig stolthed gjort til skamme. At de der har disse job, nærmest er tvunget til at tage sådan et job, bliver også blæst væk med de 2 Sosu’ers medmenneskelighed og tilgang til jobbet.
Bålet blev jo så tændt, og det store kor og vi sang midsommersangen, og også lyse nætter, som netop er blevet kåret som danskernes nummer 1.En linje fra sangen: men hjertet ved godt, hvad det ønsker sig, satte tankerne i gang om kærlighed til andre og om at nedbryde vores fordomme.
Bålet brændte godt og flot. og solen gik langsomt ned bag Lynæs og Hundested. Langsom blev pladsen affolket. og trafikken med de enorm mange biler kørte væk. men alle havde en varm og god fornemmelse omkring denne aften.
Jeg sluttede aftenen af med et glas rødvin i haven, medens det blev mørkt, og jeg var ikke nødt til at trække i varmt tøj. Sikken aften!
Så gik jeg i seng med bevidstheden om, at når vi har sådan en ungdom, skal det hele nok gå!
