SKIBBY: Carsten Bruun var præst i Rødovre og Gundsømagle i 30 år, men da pensionisttilværelsen meldte sig, gik han for alvor i gang med pen og pensel.
– Jeg har altid tegnet og malet og lavet små skulpturer, men siden 2002 er det først for alvor blevet til noget, fortæller Carsten Bruun.
I begyndelsen havde han ambitioner om, at det skulle føre til noget, men det var egentlig ikke dét, som drev ham. Han ville gerne udtrykke noget, som umiddelbart er svært at sætte ord på..
– Min kunst er en slags hilsen fra tingene selv. Fra naturen, før vi begyndte at gøre noget ved den. Dengang, hvor den bare var der – uden at søge sin berettigelse i, hvad den kunne blive til,
forklarer Carsten Bruun, der også nævner et andet eksempel.
– Tag eksempelvis en bil. Når man ser bort fra, hvad den skal bruges til, men ser den i sin egen væren og skønhed, når den står og skinner i morgenlyset, så kan jeg godt dvæle ved den og tænke; hvad mon den selv tænker, fortsætter han.
Verden er fuld af skønhed, og dét er netop Carsten Bruuns tilgang til livet.
– Den er også fuld af lys, farver, linjer og figurer. Vi har bare for travlt til at få øje på det. Ved at tegne og male tror jeg, at man kan standse verden et øjeblik, få den til at stå stille længe nok til at vi kan se den – og genskabe den, slutter Carsten Bruun.
Der er fernisering på udstillingen i Skibby Sognegård søndag 5. juli efter gudstjenesten kl. 9:00. Alle er velkomne til et kig ind i Carsten Bruuns verden – og på hans malerier.
