Jeg er så heldig at bo lige på kanten af Skuldelev Ås. Som en forvokset slange snor den sig gennem det sjællandske landskab. Når man kommer kørende, bemærker man den som et højdedrag, men den er meget mere end det. Faktisk kan man tale om et geologisk fænomen. Godt 4 km lang er den og dannet af istidsaflejringer fra den seneste istid.
Åsen blev dannet af en smeltevandsflod dybt nede under isen, og består hovedsageligt af sand og grus. Det er også årsagen til, at vi i dag skal være glade for fredningen fra 1951 af åsen, ellers ville dens indhold af sand og grus være brugt op for længst.
Min vandretur denne dag sidst i maj starter ved Skuldelev Strand, hvor jeg går op på stien på toppen af åsen. Udsigten heroppe er fabelagtig. Til venstre er der frit udsyn til Kronprinsesse Marys bro og Frederikssund og mod syd Jyllinge og i klart vejr som i dag, aner man nemt de markanteste bygninger i Roskilde. Heroppe møder jeg også et hold geder. Flere steder er der på åsen udsat geder, med naturpleje for øje, og de gør det godt.
Ved Skuldelev Havn tager jeg den stejle trappe ned. Der er ved at være travlhed i den lille hyggelige havn, de fleste både er kommet i vandet.
Jeg følger nu Strandengen og bliver slået af synet af de i hundredvis af andefugle, svaner, blishøns og meget mere som hygger sig i solskinnet.
Når man kommer ud på Strandvejen, møder man igen åsen, og går med den på venstre side indtil 100 m før Koholmmosen (Ved spejderhytten), her går man op på trampestien på selve Skuldelev Ås og følger den ca. 3 km.
Allerede efter 150 m møder man på højre hånd en lille gravhøj, som ligger godt skjult af træer og buske,
Ret hurtigt møder man også et stort brombærkrat, som især i højsommeren og efteråret kan være en temmelig hidsig forhindring – husk at tage de lange bukser på.
Men her er der ro, og man føler sig virkelig bragt meget længere væk, end man egentlig er. I maj dominerer fuglesangen. Jeg er ikke som sådan fuglekender, eller samler på fuglestemmer, og på en majdag som denne, er det hele orkesteret jeg nyder. Guldspurv, grønirisk, musvit, gransanger og løvsanger skulle være nogle af dem, man kan møde på åsen.
Husk at standse op nogle minutter for at nyde udsigten, flere steder dukker den blå fjord nemlig frem bag træer og grene, og på markerne er der fredeligt græssende heste.
Efter at have krydset Torpevej, skal man igen op ad trapper, for at kunne følge stien, jeg vil i øvrigt anbefale, at man ikke nedprioriterer fodtøjet. Det er jo en trampesti, som går op og ned og ud og ind.
På stykket fra Torpevej til Kildeskåret ændrer naturen ganske langsomt karakter. Først går man igennem tæt krat og bevoksning, indtil man møder nogle overdrev med enkeltstående træer. Herfra har jeg flere gange opdaget den berømte/berygtede muflonflok. Muflonerne som oprindeligt stammer fra bjergrige egne i det sydlige Europa, er lidt af en sensation her på disse egne. Det giver altid et lille gip i maven, når man ser dem.
Jeg er heller ikke nogen stor botaniker, men nyder de mange arter af blomster og planter, jeg møder på både selve stien og på skrænterne. Den vilde tulipan er en ægte forårsbebuder på åsen. Desuden ved vi jo, der også findes en ganske sjælden orkidetype på åsen. Lad navn og findested forblive en hemmelighed.
Efterhånden nærmer jeg mig de høje skrænter omkring Kildeskåret. Inden jeg går ned ad de 68 trin, giver jeg mig tid til at træde ud på udsigtspunktet. Om vinteren kan man umiddelbart spotte hele 3 kirker: Skuldelev, Selsø og Krogstrup kirker. Hele året er der en vid og helt unik udsigt fra dette punkt. Da jeg er kommet ned fra Åsen, har jeg muligheden for at sige hej til de græssende geder, her ved Kildeskåret er det bukkene som græsser på skrænterne. Kildeskåret er også et helt unikt sted både med de smukke søer, og med selve Kildeskåret, som i den grad også har historiens vingesus med sig. I flere hundrede år valfartede folk hertil for at blive helbredt ved kilden, og deltage i de store markeder, der blev afholdt her.
Jeg går altid hjem ad grusvejen, Kildeskåret og gennem Koholmmosen, fordi der herfra er fint vue til åsens længde og omfang. Hele vandreturen, med start og slut ved Skuldelev Strand, er på 9 – 10 km.
Hvis man har øjne og ører åbne, og giver sig god tid at stoppe op, oplever man altid noget nyt på Åsen. For nylig fik jeg en rigtig fin oplevelse. Jeg er næsten sikker på, at jeg hørte en nattergal.
Jeg siger ikke hvor.
Jeg vil slutte med at sige: gå en tur, nyd de gode muligheder som nærområdet tilbyder.
