Tre hold konfirmander i Skibby

Tre hold konfirmander i Skibby
24 konfirmander blev konfirmeret i Skibby Kirke på Kristi Himmelfartsdag 14. maj.

SKIBBY: Hele 24 konfirmander blev konfirmeret i Skibby Kirke på den flotte Kristi Himmelfartsdag 14. maj.
– Både de unge og deres familier var spændte og forventningsfulde og heldigvis gik alt godt, fortæller sognepræst Jakob Holm.
Efterfølgende var der glæde, lettede konfirmander og masser af snak i kirken og udenfor. Hilsener skulle deles ud til vennerne, og familiemedlemmer hilste på og så skulle der også fotograferes.
– Fra Skibby Kirke skal der et stort tillykke og et håb om snart at se de unge i kirken igen, slutter Jakob Holm.
Skal man konfirmeres i 2027, så er det faktisk allerede nu, at det første skridt skal tages. Der er indskrivningsaften i Skibby Sognegård onsdag 10. juni kl. 19:00-20:30. Frist for tilmelding er 30. juni. Læs mere på kirkens hjemmeside.

Andre artikler fra denne uge