Udlån dit Syberg-maleri

Udlån dit Syberg-maleri
Ernst Sybergs ange malerier fra Hornsherred begyndte for alvor, da han i starten af 50’erne flyttede til Vellerup sammen med sin kone

Bidrag til årets kunstudstilling i Sybergland.

VENSLEV: Under overskriften “Historisk gravsted” kunne man i februar i Hornsherred Lokalavis læse en interessant artikel, hvor Brian Christensen fortalte om maleren Ernst Syberg, der sammen med sin hustru ligger begravet på kirkegården i Skibby. Parret flyttede til Vellerup Vig i 1950erne og frem til sin død i 1981 malede Ernst Syberg en lang række billeder med motiver fra Hornsherred.

Brian Christensens artikel har inspireret enkelte borgere og Kunstudvalget i Kornlageret og Høkeren i Venslev til en udstilling med Ernst Syberg-billeder både i café og Kulturhus, Kornlageret.

En særlig udstillingen
Ernst Syberg har lavet rigtig mange billeder, som er malet og handlet lokalt. Vi tror, der er mange historier tilknyttet de lokale billeder og ejerskabet af dem. Kan vi få dem fortalt, bliver det muligt at se udstillingen og køre forbi nogle af de smukke steder, hvor landskabet de fleste steder er uændret og flot.

Det vil være en udstilling for lokalkendte, men også en udstilling som sommerens mange turister og sommerhusejere vil få stor glæde ved. Derfor kommer udstillingen til at forløbe fra 19. juni til 21. august.

Sådan bidrager du
Udstillingen kan kun blive til noget, hvis ejere af Syberg billeder vil udlåne dem. Initiativtagerne gør det derfor enkelt at være med. Har du lyst til at bidrage til udstillingen så kontakt Erik Hansen på SMS 40283217 så får du en hurtig tilbagemelding og aftaler med Erik, om du vil have billedet afhentet eller levere det på aftalt dag. Giver du yderligere din mailadresse, bliver du inviteret til fernisering på udstillingen.

/TS

Andre artikler fra denne uge

Musikalske venner

SÆBY: Søndag 17. maj i Draaby Kirke kl. 15.00 indledes en ny koncertrække med fortrinsvis lokale musikere, hvor organist Thomas

Læs mere »