VENSLEV: Søndag den 12. april kl. 10:00 er der igen teater i Kornlageret.
Kornlageret har denne dag endnu en gang besøg af Parkteatret, der opfører børneforestillingen ”Sonja” i Kornlagerets sal.
Her har forældre eller bedsteforældre mulighed for sammen med børn eller børnebørn at opleve en musikalsk forestilling for børn i alderen 3-6 år.
Lidt om handlingen: ”Solvej er 6 år, men lige så lille som en kagegaffel. Hendes far Frank er en helt almindelig størrelse mand, som altid bærer Solvej trygt i sin skjortelomme. Solvej lever livet ligesom alle andre børn, men på grund af sin størrelse havner hun ofte i uventede og fantasifulde situationer.
I forestillingen er Solvej og hendes far på vej til mosters bryllup. Undervejs forsvinder Solvej i en bagerbutik fyldt med kager, flødeskum og dufte. Pludselig står hun alene i en stor verden og må finde modet til selv at finde hjem igen – hjulpet af sin fantasi og handlekraft.
Stykket opføres af skuespillerne Peter Schlie Hansen og Mia Plantin.
Der kan købes kaffe, vand, kage med mere i cafeen Høkeren.
Mødetid: 15 minutter før forestillingens start. Billetter ved døren.
/PB







