Skolernes udfordringer i Frederikssund Kommune

Skolernes udfordringer i Frederikssund Kommune

Læserbrev

Af Jørgen Bech (V),
Byrådskandidat KV25

Tak til Anna Poulsen (SF) og til kommunens direktør for Folkeskoleområdet for deres indlæg i valgkampen her ved byrådsperiodens afslutning. Det er en skarp fornyelse, når embedsværket på denne måde tager parti i en valgkamp.

Ingen kan jo være uenige i at kompetenceudvikling, styrkede overgangsforløb fra dagtilbud til skoler kan gøre en forskel. Juniormesterlære fra regeringen vil fremadrettet også gøre en forskel.

Alligevel kan vi ikke nøjes med ros og gode intentioner, og råb til regeringen om ”send flere penge”, når lærernes hverdag og elevernes faglige resultater viser markante problemer, og har gjort det meget længe. At der her i byrådsperiodens 11. time er igangsat en analyse, løser næppe de akutte udfordringer.

Resultaterne i dansk og matematik for 9. klasse hvor ca. 15 procent ikke består, er fortsat bekymrende. Ro i klasserne og tid til faglig fordybelse er en mangelvare. Det skaber ustabilitet for alt for mange elever og forringer undervisningens kvalitet.

At direktøren understreger nuancer og fremskridt, må ikke blive en begrundelse for at undlade handling. Andre kommuner kan åbenbart, og vi mener ikke at udvalgsformandens konstante råb til Staten om ”send flere penge” nytter.

I byrådet skal vi indse at det skal klares inden for det kommunale selvstyre, ligesom i andre kommuner.

Derfor foreslår vi konkrete politiske krav: aftalte rekrutteringspakker og bedre arbejdsvilkår for lærerne; finansieret normering ved inklusion; tidlig indsats i dagtilbud og børnehaveklasser, faste midler til undervisningskvalitet; mentor støtte til elever i mistrivsel, øge skolernes mulighed for at handle hurtigt i stedet for langvarige visitationsforløb samt en målrettet indsats mod arbejdsrelateret sygefravær.

Vi anerkender det gode arbejde, men nøgletal viser at vi ikke kan hvile på, at “det er ikke en krise”. Viljen til lokal frihed betyder intet uden ressourcer og langsigtede rammebeslutninger.

Andre artikler fra denne uge

Inden for skiven

JÆGERSPRIS: 12-årige Morgan fra Jægerspris er blevet verdensmester, efter han vandt guld ved verdensmesterskaberne i 3D Bueskydning som blev afholdt

Læs mere »

Kage på slottet

SELSØ: Selsø Slot var igen velbesøgt, da der lørdag 19. september var foredrag på slottet. Årets tema var ’1700-tallets mad

Læs mere »

9.000 pighvar sættes ud

GERSHØJ: Kom til Gershøj havn fredag 25. september og oplev Gershøj Fritidsfiskerforening, som igen i år udsætter omkring 9.000 pighvar-yngel

Læs mere »