Trafikken på Hornsherredvej

Trafikken på Hornsherredvej

Læserbrev

Af Thormod Jensen, Sæby

Tæt på kommunevalget stiger kandidaters løfter og selvpromovering.

Trafikken på Hornsherredvej er et populært emne, som ellers gennem årtier har været Flemming Damgaard Larsens (”Hornsherreds allerbedste ven”) foretrukne, dog uden noget konstruktivt resultat.

Senest ser vi Dorte Kiilerichs to indlæg uge 41 og uge 44. Damen oplyser at bo i Pippihuset ??. Googler man Pippihuset viser det sig at være en daginstitution beliggende 5985 Søby.

Damen anfører ikke nogen tiltag til løsning af problemet.

Mange beboere langs H-vej har gennem årene ytret sig med læserbreve.

Fra 1972 til 2005 boede jeg Hornsherredvej 419 og deltog sidste gang den 3. februar 2004 i ”festlighederne” med et indlæg i LOKALAVISEN. Mit forslag var mest møntet på den tunge trafik som følger:

Trafikskilte opsættes ved Hornsherredvejs begyndelse i Biltris og rundkørslen ved Borrevejle med teksten – GENNEMKØRSEL IKKE OVER 3,5 TONS, ÆRINDE KØRSEL TILLADT.

Forslaget er stadig aktuelt vedrørende tung trafik – fartkontrol må være op til politiet.

Andre artikler fra denne uge