Pinse med penselstrøg

Pinse med penselstrøg
Helle Borg Hansen er altid i gang med nye kunstprojekter i sit værksted i Skuldelev.

Af Tomas Skov

SKULDELEV: Mere end hundrede udstillingssteder fordelt over syv kommuner på Midt- og Vestsjælland holdt åbent for gæster under Kunst i Pinsen, herunder også den Skuldelev-baserede Helle Borg Hansen, der holdt åbent lørdag, søndag og mandag i Atelier HBH-Art på Bøgevej 2.

– Det kunne være fint, hvis Frederikssund Kommune også var med i Kunst i Pinsen. Det er ærgerligt, for det er et fantastisk projekt, siger kunstneren, der gennem ti har fået lov til at deltage under Lejre Kommune.

Helle Borg Hansens kunstværksted rummer flere malerier i proces, for kunstneren har typisk flere værker i gang på samme tid.

– Jeg maler først med akryl i flere lag og derefter pigmenter i lindolie. Nogle gange klistrer jeg noget på. Jeg har som regel mange projekter i gang samtidig, for når man arbejder i olie, er det længe om at tørre, fortæller Helle Borg Hansen, der også arbejder med skulpturer i bronze.

Andre artikler fra denne uge