Fællesskabet Ung indviet

Fællesskabet Ung indviet
Borgmester Tina Mandrup (til højre) holdt tale efterfulgt af udvalgsformand Lotte Greve (i blåt). Initiativtager Christina Halsted på stolen midt i billedet holdt den afsluttende tale.

Af journalist Tomas Skov

KIRKE HYLLINGE: Det frivilligt drevne Fællesskabet Ung blev officielt indviet tirsdag 26. november. Købmand Flemming Braasch fra den lokale Rema 1000 holdt en fin indledende tale efterfulgt af både borgmester Tina Mandrup, udvalgsformand Lotte Greve samt medinitiativtager til Fællesskabet Ung, Christina Halsted.
Det nye frivillige tilbud på Kirkevej i Kirke Hyllinge er til unge, der føler sig ensomme eller mistrives på andre måder.
Initiativtagerne Christina Halsted og Tina Kramhøft, har i flere år observeret de ensomme unge i kraft af deres arbejde som skolelærere og inklusionsvejledere, og i løbet af 2023 blev idéen om Fællesskabet Ung konkretiseret.
Fælleskabet Ung holder åbent alle torsdage kl. 17-21, men tanken er, at det skal udvides til to dage om ugen.
Initiativtagerne har fået hjælp fra både frivillige voksne og lokale sponsorer. Lokalerne får Fællesskabet Ung stillet gratis til rådighed af ejerne Rune Kaae Christensen og Rasmus Vendelbo, og projektet modtager allerede økonomiske håndsrækninger fra blandt andre den lokale Rema 1000 samt Rema Danmark, der står for driften.

Andre artikler fra denne uge

Pyromanbrand på rådhuset


31-årig brandstifter varetægtsfængslet efter omfattende brandskader på kommunens rådhus. FREDERIKSSUND: Flere medarbejderen på Frederikssund rådhus mødte onsdag morgen 16. april

Læs mere »

Succes med plan B


SKIBBY: Med et sent afbud fra foredragsholderen havde bestyrelsesmedlemmerne i Historisk Forening for Skibby-egnen måtte lægge en hurtig nødplan for

Læs mere »