Stor bekymring og frustration vedrørende friplejehjem

Stor bekymring og frustration vedrørende friplejehjem

Læserbrev

Af Susanne Bettina Jørgensen

Byrådsmedlem (A)
Ventevej 6, 4050 Skibby

Igen og igen kan vi se, at det ikke er muligt at tjene penge på pleje og omsorg.

Og forsøger man det, ja, så går det galt.

De mange og vedvarende påbud på friplejehjemmet Attendo viser med al tydelighed, at det er rigtigt.

I Socialdemokratiet er vi godt klar over, at den situation, der er på Attendo, går ud over beboerne, og det er virkelig bekymrende og frustrerende.

Det er bekymrende, at Attendo ikke selv umiddelbart kan se problemerne.

De er jo ikke løst blot ved igen og igen at udskifte på lederposterne, for så var der nok for længe siden blevet rettet op på situationen med de kritiske mangler og fejl.

Det er frustrerende, at vi som politikere og som kommune ikke kan gribe ind og sikre, at forholdene øjeblikkeligt bliver genoprettet.

Denne situation viser os meget klart, at vi skal gøre alt for, at der ikke kommer flere friplejehjem i Frederikssund kommune.

Vi har reelt ingen indflydelse på, om der er, og hvem der eventuelt kunne have et ønske om at bygge endnu et friplejehjem i vores kommune.

Men vi kan med baggrund i vores erfaringer med Attendo protestere så meget, at ingen har lyst til at bygge og gentage den ”succes”, som Attendo bestemt ikke har haft.

Jeg håber derfor, at vores byråd kan stå sammen om at finde andre veje, når der er brug for flere plejeboliger.

Vi skal i stedet for satse på de omsorgscentre, vi allerede har og udbygge og modernisere disse.

Desuden har vi lukkede pladser, vi kan genåbne, ligesom afdeling C på De Tre Ege også kan bruges som plejeboliger.

Når alle disse muligheder er udnyttet, og vi måske mangler flere plejeboliger, ja så må vi som kommune finde pengene eller finde nye samarbejdsmåder, men vi skal for alt i verden undgå flere friplejehjem.

Andre artikler fra denne uge

Musik i Bibliotekshaven


SKIBBY: Sommersolen skinnede mildt over Bibliotekshaven tirsdag 3. juni, og det var heldigt, eftersom Biblioteket, Brugerrådet, Danske Seniorer og Ældresagen

Læs mere »

Pinsesnit


Af Asger Thomsen KIRKE HYLLINGE: En forårsdag i 1914 aftalte syv unge piger på min hjemegn på Midtlolland at mødes

Læs mere »