Holten som herremand på Krabbesholm

Holten som herremand på Krabbesholm
Kort ca. 1850 over Sæby og Gershøj med de udskiftede gårde, husmandskolonierne Holtensminde, Sæby Mark og Gershøj Mark med de små parceller samt Krabbesholm omgivet af hovedgårdsjorden. De skel, der afgrænser især gårdenes jordlodder, er ofte synlige i landskabet i dag i form af bl.a. levende hegn. Geodatastyrelsen.

Et godslandskab i udvikling.

Af Lars Kiørboe
Bramsnæs Lokalhistoriske Forening

HORNSHERRED: I en tidligere artikel er der fortalt om Nicolaj Abraham Holten, der i 1810 fik skøde på såvel Lindegården i Skibby sogn som Krabbesholm i Gershøj sogn.

Historien om Holtens meriter som godsejer begynder imidlertid endnu før købet, fordi vigtige elementer i den virkelighed, Holten mødte, påbegyndtes mange år forinden.

Denne virkelighed hed ”de store jordreformer”, hvis væsentligste begivenheder var stavnsbåndets ophævelse, udskiftningen af de fællesdrevne landbrug og udflytningen af gårdene fra de landsbyer, hvori alt bondeliv var koncentreret.

Krabbesholm udgjorde sammen med Egholm den nordlige del af det store gods, som med Ryegård og Trudsholm omfattede stort set hele den gamle Bramsnæs Kommune.

Greven på Ryegård, Frederik Christian Rosenkrantz, ejede det meste bortset fra nogle ejendomme i Lyndby, som tilhørte kongen, og nogle ejendomme i Gershøj, som var Universitetets.

I 1802 døde F.C. Rosenkrantz, og hans arvinger besluttede at sælge de nordlige godser, Egholm og Krabbesholm.

Efter nogle år med hurtigt skiftende fælles ejere blev Krabbesholm i 1810 solgt til Holten.

Godset omfattede da hele den østlige del af Sæby sogn (Sæby ejerlav), dele af K. Hyllinge (Karleby), det meste af Gershøj sogn og dele af Skibby.

I runde tal havde Holten 150 fæstebønder og -husmænd. Ca. 80 procent af godsets jorder var fæstegods og præstegods, resten hovedgårdsjord.

Udflytningen

Da Holten tog over, var udflytningen af gårdene fra Sæby og ud på marken allerede overstået.

Cirka halvdelen af Sæbys 25 gårde blev flyttet ud, mens resten blev liggende og er grundlaget for den kønne lille landsby, vi ser i dag.

I Gershøj var der kun tre fæstegårde, for hovedparten af ejerlavets jord var hovedgårdsjord, der blev dyrket direkte af godsejeren.

Hvad der manglede i forhold til jordreformerne, var at løse problemerne for fæstehusmændene, der stadig boede i landsbyen og i fællesdrift dyrkede deres små og spredte jordlodder ude på marken.

I Sæby ejerlav etablerede Holten to husmandskolonier; i den ene udmatrikulerede han fra det fællesdrevne areal jordstykker på cirka fire tdr. land på tværs af de hidtidige lodder, så hver husmand fik sin egen fæstejord.

et blev til bebyggelsen Holtensminde eller Sæby Huse, og Holten byggede på stedet en halv snes fæstehuse til sine husmænd.

Det blev nærmest til typehusbyggeri, for alle husene bestod af én stråtækt bindingsværkslænge med bolig i den ene ende og stald og lade i den anden.

Det kan synes usselt med nutidens øjne, men for de husmænd, der i begyndelsen af 1800-tallet flyttede som indsiddere fra et enkelt lejet værelse til en hel familie i en gårdbygning i landsbyen og ud til deres eget hus med have og jord omkring, var der en verden til forskel.

Fire tdr. land jord var selvfølgelig ikke nok til at brødføde en familie, men det bidrog med afgrøder til betaling af landgildet til godsejeren og tiendet til kirken og til at holde et mindre antal husdyr.

Men husmanden måtte også tjene ved at arbejde på godset (hoveri), hvis ikke han som håndværker eller fisker kunne sikre de nødvendige indtægter på anden vis.

Holtensminde kender vi i dag som en velbevaret og smuk bebyggelse, der gennemgående har overlevet 200 års samfundsudvikling.

Andre husmænd

Det var dog ikke alle parceller i den nye Holtensmindeudstykning, der fik hus.

Mange husmænd blev forsat boende i Sæby og vandrede ud til deres jordlod, når den skulle passes.

Generelt fik de dog en nogenlunde god bolig i landsbyen, hvad de mange små bindingsværkshuse, vi stadig ser i byen, vidner om.

Den anden af de to husmandskolonier blev etableret, hvor en nedlagt gård havde ligget – på 50 tdr. land oppe i sognets nordøstlige hjørne, det vi kalder Sæby Mark husmændene.

Her blev lavet 12 husmandsbrug, men ikke alle med huse, idet nogle husmænd boede inde i Gershøj.

Denne husmandskoloni fik en ganske anden skæbne end Holtensminde.

Placeringen ved fjorden gjorde det attraktivt efter 2.Verdenskrig at udstykke jordene til sommerhuse, så Sæby Mark bebyggelsen i dag omtrent er druknet i fritids- og helårshuse.

Holten havde også et mindre antal husmænd i Gershøj, hvor nogle fik hus og jord – især mod syd mod Sæby – mens andre kun jord til fjernbetjening fra landsbyen.

Holtens nybygninger i Sæby

Nicolaj Holtens indsats for samfundet er også kendt og dokumenteret ved hans byggeaktiviteter i Sæby.

Det begyndte i den vestlige ende af den gamle bykerne. Historien fortæller, at juleaften 1823 faldt kirketårnet ned og beskadigede også en del af kirkeskibet.

Som kirkeejer gik Holten straks i gang og hyrede arkitekten Jørgen Hansen Koch, som han allerede havde brugt til ombygning af Lindegården, og som i øvrigt var kendt i samtiden for sit arbejde med opbygning af Københavns Domkirke efter ødelæggelserne under englændernes bombardement i 1807.

Koch og Holten gik temmelig radikalt til værks og omdannede den gamle frådstenskirke til ukendelighed.

Der blev bygget et sideskib mod syd, så kirken nu blev en rigtig korskirke. Der kom store rundbuede vinduer, en apsis på koret, og udvendig blev hele kirken skalmuret med gule mursten, der gav kirken et udseende, som ikke alle i eftertiden har været imponeret af.

Det indvendige blev til gengæld en harmonisk empirekirke med krydshvælv, med altertavle af Eckersberg, relieffer af Bissen på de beige-gule sidevægge, en cylindrisk hvid prædikestol og et tilsvarende herskabspulpitur, nye kirkebænke og meget mere.

Da kirken var færdig, blev Holten enig med sig selv om, at han lige-så-godt også kunne bygge en ny præstegård i stedet for det eksisterende gamle firfløjede anlæg lige øst for kirken.

Det skete i 1826 og blev til den prægtige stråtækte bindingsværksgård, som vi i dag kender som et trefløjet anlæg med gul bemaling og sort træværk, fredet i klasse B, – om end dagens bygning ikke er den, som Holten kendte.

Holtens præstegård havde kortere sidelænger og omfattede bibeholdelse af visse bygninger fra den gamle gård; dertil er kommet senere om- og tilbygninger, herunder nedrivning i 1921 af den søndre portlænge ud mod gaden.

Øst for præstegården lå Degnegården – også et firfløjet bindingsværksanlæg – hvis stuehus formodentlig næst efter kirken er et af de allerældste stadig eksisterende bygninger i Sæby.

Gårdens østfløj var indrettet til skolestue for byens børn. Men forholdene har sikkert været dårlige, for Holtens sociale hjerte bød ham at bygge en ny skole, så sognets børn kunne vokse op under optimale forhold for undervisning og læring.

Det blev til et helt nyt bygningskompleks i den anden ende af byen, etableret i 1830 på en ledig grund efter en udflyttet gård.

Det trefløjede anlæg bestod af den midterste skolefløj med undervisningslokale og bolig for skolelæreren og hans familie.

Som noget helt uhørt på landet blev denne bygning opført i sten og ikke i bindingsværk, og den fik en lille tagrytter med klokke, så degnen kunne ringe solen op og ned.

Den vestre sidefløj, som vi ikke kender meget til, var indrettet til landbrugsformål, idet degnen havde jord både norden og sønden for byen.

Denne fløj forsvandt under 2. Verdenskrig.

I den østre sidefløj indrettede Holten noget så moderne som et lokale til gymnastik.

Også denne bygning var igennem årene udsat for lidt af hvert, brande, ombygninger, anvendelse som forskole og bylaugshus; senest brændte denne østre fløj ned ved et lynnedslag i 2020, og er endnu ikke blevet genopført.

I løbet af sine 40 år som herremand på Krabbesholm nåede Holten i helt enestående grad at modernisere og udvikle sit gods.

Hans efterfølgere tog over, hvor han slap, og bidrog blandt andet til afløsning af fæstevæsenet til selveje, længe før det blev lovbefalet.

Andre artikler fra denne uge

Husmændene på Egholmmarken


Af Historisk Vejleder for Nationalpark ”Skjoldungernes Land”Karl-Johan Rubæk Gershøj Havnevej 9 4070 Kirke Hyllinge KIRKE HYLLINGE: Efter Reformationen i 1536,

Læs mere »

Kropsfikseret læsning


Af kulturformidler Signe Schroll Feldmeier Frederikssund Bibliotekerne i samarbejde med eReolen LITTERATUR: Siden 10’erne har mange danske forfattere haft et

Læs mere »